Abonnementsartikel

Tirsdag den 7. oktober 2014 præstenterede statsministeren regeringens lovkatalog for folketingsåret 2014-2015. En del af den præsenterede lovgivning på landbrugsområdet var forventelig, specielt på baggrund af Vækstplan for Fødevarer, der blev offentliggjort i december 2013, og som efterfølgende i april 2014 blev fulgt op af en politisk aftale mellem regeringen, Vestre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Etablering af et M/S

Inden for erhvervs- og vækstministerens ressortområde blev der adviseret et lovforslag om medarbejder-investeringsselskaber (M/S). Forslaget indebærer, at der indføres en ny selskabsform, hvor medarbejdere kan investere lønmidler til gavn for virksomheden, som medarbejderne er ansat i. Forslaget er baseret på den politiske aftale mellem regeringen og Folketingets borgerlige partier og er på en atypisk måde allerede ?taget i brug? før fremsættelsen i Folketinget, idet etablering af et M/S er en af forudsætningerne for den redningsplan, der tidligere på året blev lagt for slagteriet i Rønne. I forhold til Danish Crown-slagteriet i Rønne blev der indgået en organisationsaftale mellem Dansk Industri og Fødevareforbundet NNF om en finasieringsmodel i slagteribranchen blandt andet baseret på slagteriarbejdernes medejerskab af deres virksomhed. Organisationsaftalen blev understøttet i form af politisk vilje ved erhvervsminister Henrik Sass Larsens aktive medvirken ved fastlæggelse af overordnede retningslinjer for investering via M/S?er (rammevilkårene er beskrevet i en artikel i Maskinbladet 27. juni 2014). Så snart forslaget er vedtaget, vil det blive omtalt og kommenteret i en artikel i Maskinblandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lettere at købe

Inden for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris ressortområde er der varslet et lovforslag om ændring af lov om landbrugsejendomme med udvidet adgang for selskaber m.v. til at erhverve land-brugsejendomme og ophævelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjorder m.v.

Formålet med forslaget er at modernisere landbrugsloven med henblik på at forbedre mulighederne for kapitaltilførsel til landbrug ved at udvide selskabers adgang til at erhverve landbrugsejendomme. Også dette forslag er en opfølgning på den politiske aftale fra foråret 2014. Med forslaget vil landbrugserhvervet i højere grad end tidligere bevæge sig bort fra selvejetanken. En vedtagelse af forslaget vil givetvis øge antallet af pensionskasseejerskaber af typisk større landbrugsbedrifter, ligesom forslaget må antages at fremskynde en strukturændring i landbruget med færre men (betydeligt) større landbrug. Også dette forslag vil blive omtalt nærmere i en artikel i Maskinbladet, når det er vedtaget af Folketinget.

Nyt etableringslån

Vækstfonden har for ganske nylig introduceret et nyt etableringslån til landbrug. Det er ikke baseret på et oplæg til lovforslag, men er udarbejdet af Vækstfonden i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Finansrådet. Formålet med etableringslånet er at forbedre yngre landmænds muligheder for at etablere sig i landbruget.

Målgruppen for de nye etableringslån er yngre landmænd, som ønsker at få fod under eget bord. Udlånsrammen for disse særligt risikovillige etableringslån til landbrug er 175 millioner kroner. Vilkår og betingelser for etableringslån er beskrevet på http://www.vf.dk/saadan-goer-vi.aspx.

Vækstfonden beskriver på sin hjemmeside etableringslån til landbrug med følgende ord:

Artiklen fortsætter efter annoncen

? Lånet er målrettet til ejendomskøb for yngre jordbrugere.

? Lånet er efterstillet anden lånefinansiering og styrker landmandens soliditet ved at tælle som egenkapital på balancen.

? Renten ligger ca. 2-3 procentpoint højere end renten på den foranstående finansiering fra pengeinstituttet.

? Lånet bruges som supplement til finansiering fra en bank eller et realkreditinstitut og kan kombineres med et Vækstlån.

Vækstlån

Også vækstlån - blandt andet omtalt i en artikel i Maskinblandet 10. oktober 2014 - er kendetegnet ved en højere rente end den rente, der normalt opereres med ved traditionel bankfinansiering. I hvert fald nogle rådgivere inden for landbrugserhvervet har tidligere haft og har måske fortsat den opfattelse, at restfinansiering via vækstlån, etableringslån og/eller via pensionskasseløsning er en i rentemæssig henseende for dyr løsning. Spørgsmålet er dog, om en sådan tankegang overhovedet er relevant. I det omfang prisen på finansiering stiger, vil et givent lånebeløb kun kunne finansiere en mindre købesum end i tilfælde af en lavere rente. Med andre ord vil prisen på en landbrugsbedrift alt andet lige være lavere ved højere forrentning end ved lavere forrentning. I en situation, hvor den sælgende landmand ikke er nødlidende, er konsekvensen for denne landmand, at han opnår et mindre provenu ved salg af landbrugsbedriften, men hvad er alternativet? Uden statistisk belæg men baseret på egne iagttagelse og med interview af såvel direktøren for Landbrugets Finansieringsbank, Jesper Lyhne, som landbrugskundedirektør i Vækstfonden, Palle Christiansen, vil jeg konkludere, at de relativt nye finansieringsmuligheder, der de senere år har set dagens lys, også er til sælgerens fordel. Disse finansieringsmuligheder vil derfor - alt andet lige - virke befordrende på et generationsskifte i landbrugserhvervet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil eller kan ikke

I forhold til de sælgere, der er nødlidende, er rentemarginalen i princippet uden betydning for sælgeren. I disse situationer oppebærer sælgeren intet provenu. En lavere pris som følge af en højere rente vil resultere i et større tab for marginalpanthaveren, der ofte vil være sælgerens pengeinstitut, men som også kan være sælgerens realkreditinstitut. Set fra marginalpanthaverens side ville alternativet til en lavere pris og dermed større tab være at finansiere køberen af landbrugsbedriften på traditionel måde. Det støder dog i praksis på en række vanskeligheder. Udviklingen har vist, at nogle pengeinstitutter ikke ønsker at yde denne finansiering, og at andre pengeinstitutter ikke har den økonomiske formåen til at yde finansieringen.

Kunstigt åndedræt

Indtil vi over en længere periode oplever stabile afregningspriser og en deraf afledt tro på landbrugets indtjeningsevne, er der intet, der tyder på, at de nødvendige salg af landbrugsbedrifter kan finansieres fuldt ud uden kunstigt åndedræt via etablerings- og/eller vækstlån, eller ved at en større del af land-brugserhvervet overgår fra selveje til fondseje. På denne baggrund kunne man godt forestille sig, at der inden for overskuelig tid skal tages stilling til, om lånerammen på 175 mio. kr. er tilstrækkelig til at imødekomme efterspørgslen.