Abonnementsartikel

Grossist- og leverandørvirksomhederne Grene og Kramp fusionerede i 2013, og nu integreres virksomhederne yderligere: Tidligere administrerende direktør i Grene, danske Carsten Thygesen er indtrådt i Kramps direktion.

Grene og Kramp, to af Europas største grossister og leverandører af reservedele og tekniske services til landbruget, blev fusioneret i 2013, og nu integreres de to virksomheder yderligere. Det betyder blandt andet betyder, at Carsten Thygesen, der tidligere var administrerende direktør i Grene, er indtrådt i direktionen hos Kramp.

Fusion i 2013

Grene og Kramp har igennem mange år været kollegaer i den samme branche. Hver især har de sat alt ind på at give deres kunder den bedste betjening. Produktudbuddet er vokset, de har introduceret onlinesalg og natlevering er blevet normen. Tidligere har Grene og Kramp haft et fælles indkøbssamarbejde, og i 2008 etablerede de to selskaber et joint venture i Rusland. I efteråret 2013 fusionerede Grene og Kramp.

Ændring i direktionen

Sidste år kunne de to selskaber drage fordel af de første synergifordele ved fusionen, som eksempelvis fælles indkøb og sammenlægning af sortimenterne. Nu tages det næste skridt i forhold til ambitionen om realistisk vækst i Europa: En integration af de to virksomheder og optimering af synergifordelene.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kramp Group annoncerer i den forbindelse en ændring i direktionens sammensætning, som trådte i kraft i januar. Carsten Thygesen, tidligere administrerende direktør i Grene, er indtrådt i direktionen hos Kramp. Steffen Schütze og Sybrand Brouwer fortsætter i Kramp, men ikke længere som medlemmer af direktionen.

Robust og ambitiøs

Udnævnelsen af Carsten Thygesen som direktionsmedlem i Kramp bekræfter den fælleseuropæiske ambition. Efter at have bestredet flere forskellige stillinger i Grene blev danske Carsten i 2003 administrerende direktør for Grene Group. Han var direkte involveret i forhandlingerne om at fusionere med Kramp Group, og var leder af det synergiteam, som efter fusionen har været ansvarlig for implementeringen af sammenlægningens synergifordele. Som direktionsmedlem i Kramp Group hører Product Management under Thygesens ansvarsområde.