Landbrugsdrift - det er noget, landmanden har forstand på Men når det handler om skovdrift, er der mange landmænd, der må melde pas, ikke mindst på de bedrifter, hvor skoven ?fulgte med i handlen" og ikke har specielt høj prioritet. Derfor står der også masser af uudnyttet potentiale i den slags småskove. Afhængigt af hvilket formål skoven skal have, er der mange muligheder for at få værdi ud af skoven.
Den typiske skov
- Det er tit en lille skov, der ikke er passet så godt, fordi der har været mere fokus på markerne. Der kan være gammelt stormfald, der stadig ligger og roder, der kan være huller i kulturen, og der kan være en masse fremmed vækst som for eksempel selvsået birk. Sådan beskriver skovfoged Ivan Guldager fra Skovdyrkerne den type småskove, han nogle gange møder, når han er på rådgivningsopgaver på bedrifter, hvor markerne kommer i første række og skoven i anden række.
Tit finder man disse typer af skove på områder af ejendommen, der er opgivet som landbrugsjord, som for eksempel slugter, ved vandløb og på skråninger. Skoven kan også udgøres af ejendommens læbeplantninger.
Skovens formål
Ivan Guldager forklarer, at ethvert rådgivningsforløb starter med besøg, hvor han går skoven igennem sammen med ejeren, og hvor han dels danner sig et billede af skoven, og dels prøver at få en klar idé om, hvad ejeren vil med skoven.
Når Ivan Guldagers rådgivningsopgave handler om landmænds småskove, møder han forskellige typer af skovejer, med forskellige ønsker til skovens formål. Det kan være skovejeren, der ønsker en produktiv skov, der kan blive penge værd. Der er også den jagtinteresserede skovejer, hvor formålet med skoven er at skabe jagtværdi. Og endelig er der skovejeren, der ganske enkelt ønsker, at skoven skal være pæn og hyggelig og rar at gå en tur i.
- Men uanset hvad folk ønsker med deres skov, så prøver jeg altid at udnytte, de muligheder skoven byder på, for man kan sagtens tilgodese flere behov, mener Ivan Guldager.
Vurdér potentialet
Står Ivan Guldager med en skovejer, der ønsker at udnytte den værdi, der står i skoven, så handler det først og fremmest om at se på potentialet i bevoksningen og vurdere, om der er noget at bygge videre på. Det kan være, at dele af bevoksningen skal udtyndes, og selvsåede planter som for eksempel birk og pil fjernes, så de plantede arter kan få mere lys og luft til at udvikle sig. I denne proces kan der tit opstå huller i kulturen, som så skal plantes til igen.
Skab jagtværdi
Er kunden interesseret i at skabe jagtværdi i sin skov, så handler det ifølge Ivan Guldager om at skabe en type skov, der tiltrækker dyr. Det betyder, at der skal skabes ro og læ med bevoksninger, der især er tæt ved jorden - ikke mindst skal man tænke på at lave skudhold i skoven. Det kan også være en god idé at lave fodermarker med elsempelvis jordskokker til at tiltrække dyrene.
Rar at gå tur i
Nogle skovejere er mest interesseret i skoven som rekreativt formål. De vil have en skov, der er pæn og rar at gå en tur i. I sådan en skov skal der udtyndes, så de store træer bliver fremhævet, der skal laves spor, og eventuelt anlægges veje.
- I sådan en skov handler det om at skabe hygge og tilgængelighed, forklarer Ivan Guldager.
Skovrejsning
For landmanden kan der være mange fordele i skovrejsning. Tilskudsordninger gør det økonomisk attraktivt, og der kan plantes træer på jordstykker, hvor det er vanskeligt at drive landbrug. Men man skal være tålmodig - træer vokser langsomt, så der går mange år, inden indtægterne begynder at komme ind.
Gamle juletræer
Ivan Guldager forklarer, at det kan være svært få gode penge ud af arealer med gamle juletræer. Mange vælger at flise dem, men flis fra den slags træer er af dårlig kvalitet, og giver dermed en lav pris. Ivan Guldagers bedste råd til de skovejere, der har den slags arealer, er at være tålmodig, tynde ud i træerne, og lade de resterende stå og blive store, så de forhåbentligt kan sælges som savværkstræ.
