Særligt i vintermånederne sker der hvert år flere dødsulykker og andre alvorlige ulykker ved træfældning. Skaderne sker typisk ved, at man bliver ramt af træstammen eller grene, når træet fældes. Ulykkerne sker typisk for personer, som ikke arbejder med træfældning til dagligt.

Ulykker kan undgås

Når der sker alvorlige ulykker ved træfældning, er det ofte de samme ting, der går galt. Det betyder, at ulykkerne kan undgås, hvis der sætter fokus på at forebygge nogle enkle, men afgørende risici.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ulykkerne sker typisk for personer, der ikke er tilstrækkeligt erfarne i at fælde træer. Det kan fx være landmænd eller plantageejere eller familiemedlemmer, der påtager sig at hjælpe med træfældning. Ulykkerne sker især, når det ikke lykkes at styre fældningsretningen. Det sker også, når andre personer, end den der fælder træet, opholder sig inden for nedfaldsområdet.

Tag ikke chancer

Overvej, om du har den tilstrækkelige viden og erfaring til at fælde træer, eller om træfældningen bør overlades til en professionel. Vælger du alligevel af gøre det selv, så husk:

? Brug hensigtsmæssige hjælpemidler til at tvinge træet til at falde i den ønskede retning. Det er fx hammer, kile og fældejern

? Tjek ved hver fældning at kun den person, der fælder træet, må opholde sig inden for træets faldområde. Faldområdet er træets højde i alle retninger fra fældestedet.

? Lad være med fælde træer i blæsevej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis du vil vide mere, så besøg Arbejdstilsynets hjemmeside på www.arbejdstilsynet.dk