Abonnementsartikel

Danmarks Biavlerforening holder i weekenden den 7. og 8. marts sin årlige biavlskonference.

360 millioner medarbejderes sundhed og effektivitet er på dagsordenen, når Danmarks Biavlerforening i weekenden den 7.-8. marts holder sin årlige biavlskonference.

I år er konferencen henlagt til Vejen Idrætscenter, som vil summe af bisnak, når 400 biavlere og udstillere deltager i arrangementet.

- Det bliver den største biavlskonference i nyere tid og det afspejler den øgede interesse der generelt er for biavl. Der er en øget fokus på, at bierne har vanskelige kår, bl.a. som følge af, at bierne i perioder har svært ved at finde blomster i det danske agerland. Samtidig oplever vi en øget bevidsthed i befolkningen omkring biernes vigtige rolle som bestøvere af mange af landbrugets afgrøder, men også af naturens vilde planter. Bierne har en uvurderlig betydning for den biologiske mangfoldighed, siger Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening.

Sundhed

Blandt konferencens temaer er biernes sundhed, som måske kan blive yderligere truet, hvis en ny skadegører når de danske grænser. Skadegøreren er en bille, som i efteråret for første gang blev fundet i Europa. Billen er fundet i det sydlige Italien og på konferencen vil en italiensk forsker fortælle om erfaringerne med den nye trussel.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Et andet tema handler om biernes bestøvning af landbrugets afgrøder - et arbejde, som årligt bidrager med 1 milliard kroner til landbruget i form af større udbytter. Biavlerne og deres bier har derfor en stor og vigtig opgave med at sikre bestøvningen.

Danmarks Biavlerforening er i dag en forening i positiv udvikling med 5.300 medlemmer, det største medlemstal i 20 år.