Det er omkring 20 år siden, den første Tiroler Grauvieh satte klovene på dansk jord. I hjemlandet bliver racen brugt til både mælke- og kødproduktion, men de danske avlere går alene efter en kødko, der samtidig kan tage sig af naturpleje.
- I stedet for de bisoner og bøfler, som man ellers importerer i diverse naturprojekter. Vi skulle jo nok have egnede kvægracer herhjemme, noterer formanden for Dansk Tiroler Grauvieh, Jørgen Chr. Andersen.
Jørgen Andersens bekendtskab med den østrigske race er kun seks år gammelt. På det tidspunkt satte han køerne ud på bedriften "Landlyst" ved Varde. Familien kunne dog ikke undvære dyr i stalden, men de skulle dels være mindre arbejdskrævende end malkekvæg, dels passe til den eksisterende stald. Så valget faldt på grauvieh'en og en besætning af texelfår.
Selv har Jørgen Andersen ikke afgræsningsopgaver for det offentlige, men det har flere af foreningens medlemmer. Racen klarer sig fortrinligt uden tilskudsfoder og er dermed velegnet til græsning på arealer, hvor der ikke må gødskes eller suppleres med foder til køer og kalve. Altså netop de arealer, som landmanden typisk må opgive, fordi mange kvægracer har svært ved at klare sig på den magre kost. I hjemlandet bruges grauvieh'en til naturpleje på arealer helt op til trægrænsen, hvor andre racer ikke kan trives.
Daglig tilvækst
På "Landlyst" går kreaturerne ude fra tidligt forår til sent efterår helt afhængig af hvor vådt og pjasket, vejret arter sig. Arealerne er græs iblandet lidt urter - kun om vinteren gives grovfoder i form af wrappet græs. Og det er ikke magre kræ, familien Andersen har gående, viser både et besøg i marken og de fine placeringer, dyrene henter på diverse dyrskuer - ærespræmie, 23, 24 point. Dertil kommer, at grauvih'erne har masser af mælk til kalvene, der kan nå en daglig tilvækst på op til to kg.
Ud fra de mange kvaliteter ved racen vurderer Jørgen Andersen, at den har et stort potentiale ved pleje og afgræsning af naturarealer. Noget der er ekstra aktuelt med EU-reformens krav om, at en del af støtten er betinget af, at landmanden gennemfører en række grønne tiltag i form af blandt andet beskyttelse af permanente græsarealer og udlægning af særlige miljøfokusområder.
- I dag er Tiroler Grauvieh mest brugt hos deltidslandmænd, men jeg kan godt se racen få en udbredelse på fuldtidsbedrifter, hvor ejeren vil gå den grønne vej, siger Jørgen Andersen og peger på, at racen qua sine egenskaber er særdeles velegnet i økologisk drift.
Kød og temperament
Derimod tror han ikke på, at racen vil vinde indpas som kombinationsrace, ligesom i hjemlandet. Mælkeydelsen er simpelthen for lille, mener han. 7.500-8.000 kg hos de bedste, hvilket slet ikke kan måle sig med de gode malkeracer i danske stalde. Mælken er ganske vist god og nærende - hvad kalvenes tilvækst bekræfter - og smagen er "stor" og fed i det.
Foreningen går i sit avlsarbejde da også primært efter gennem import af tyresæd og avlsdyr at forbedre kødsiden, ligesom et godt temperament og lette kælvninger er i sigtelinien. Slagtedyrene har en god kødansætning og en høj slagteprocent. For eksempel har Jørgen Andersens kalve klassificeringer på 10 og 11. Kødet er passende fedtmarmoreret og ligger i farven mellem det helt lyse kalvekød og det mørke oksekød.
Skal Jørgen Andersen pege på et minus ved racen er det, at den kommer tidligt i brunst. Derfor skal tyrekalvene skilles fra moderdyret i seksmåneders alderen.
- Men det er rene bagateller i forhold til racens mange gode egenskaber, understreger han..
