Godt 300 medlemmer og tilhørere deltog i generalforsamlingen i Bæredygtigt Landbrug på Dalum Landbrugsskole i Odense.

Formand Flemming Fuglede Jørgensens beretning fra generalforsamlingen i Bæredygtigt Landbrug er lang, og det er der ifølge manden selv en god forklaring på.

- Når vi har så omfangsrige beretninger, er det fordi, der er så meget urimeligt, vi skal berette om.

Sådan skriver Flemming Fuglede Jørgensen i sin beretning til generalforsamlingen den 26. februar på Dalum Landbrugsskole.

Her følger uddrag af beretningen, som kan findes i sin helhed på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- I snart 5 år har vi i BL sagt: "Nitrat er ikke problemet i det danske vandmiljø". Det er ikke de danske landmænd der forurener de danske vandløb. Det er fagligt forkert og påstå, at danske landmænd skal redde det danske vandmiljø. I øvrigt er det noget vås og påstå, at det danske vandmiljø lider, når over 95 procent af vandløbene har laksevands kvalitet.

I snart 5 år har BL sagt: "De danske gødningsregler er særregler uden faglig værdi". Danmarks landbrugsjord er udpint og kan ikke producere kvalitetsvarer mere. Danske landmænd taber 4-7 milliarder om året på gødningsreglerne, og yderligere kan vi bevise, at de danske gødningsregler er lovstridige og værst af alt - de danske gødningsregler er uden miljømæssig værdi!

I snart 5 år har BL sagt: "Landbrugets erhvervsforhold i DK er katastrofale". Erhvervet med snart 370 milliarder i gæld er totalt udsultet, og bliver de danske regler ikke snart normaliserede, så der er enslydende med de lande, vi måler os med, så kollapser landbruget, og den danske samfundsøkonomi lider ubodelig skade.

Om Landbrug & Fødevarer

- I mens har vores kollegaorganisation, den førhen så magtfulde L&F, fremturet med en 60 millioner kroners kampagne, der siger, at "?fremtiden ikke er så sort som den har været" Og L&F's højt profillerede direktør kom med denne forside i JP i juli måned 2014: "Gyldne tider for dansk landbrug". Så sent som i september skrev et økonomiske orakel fra Skejby nogenlunde det samme. Når det gælder L&F og økonomi, må vi også sige, Vrøvl og Vås!! Danske landbrugsfamilier er i den værste krise siden 30'erne. Havde L&F, havde Skejby og havde lokale landboforenings økonomer holdt sig til sandheden, så havde kreditforeningerne og bankerne sagt stop for kreditterne langt tidligere, og krisen havde været mere overskuelig. L&F har skadet erhvervet ubodeligt ved ikke at erkende situationens alvor!

Vandplan l

I sidste sekund fik miljøministeriet vedtaget Vandplan 1. I tusindvis af indsigelser var sendt fra erhvervsorganisationer og privatpersoner. Rigtig mange af BL's medlemmer sendte klager efter at have sat sig grundigt ind i indgrebene på deres ejendomme. Det var utroligt vanskeligt for den enkelte at finde rundt i de mange kort, som styrelserne havde lagt på nettet.

Man kan få den grimme tanke, at det var lavet uoverskueligt med vilje. Desværre var ændringerne få på trods af, at vi fra erhvervet har kunne påvise at miljøvirkningerne er minimale og omkostningerne enorme.

I BL har vi den holdning, at vandløb er til for at vand skal løbe i dem, der af navnet?.

BL's stævning mod staten står ved magt. Vores 1600 siders stævning holder vand i ordets egentlige betydning. Vi vinder vores vandplansag, det offentlige har manipuleret med sandheden så mange gange at nu må retfærdigheden ske fyldest. Vi vil naturligvis derefter placere ansvaret ved de rette personer.

Nu har man så barslet med vandområdeplan ll, som er nøjagtig ligeså uspiselig som den første. Den skal også fjernes! Alene optakten med forkert kortmateriale og løbende ændringer i teksten samt instruktioner, fjerner al tillid til embedsmandsværket.

Man kan ikke med beregninger gøre dansk landbrugsjord værdiløs, det skal vi have rettens ord for.

Få nu målt på det vandløbsvand, få nu lavet de konsekvensberegninger, ellers er Grundloven er i fare!

Randzoner

Hvis vi i vandplanssagen var forvirrede over alle de kort, der var på nettet, så blev det absolut ikke mindre da randzonekortene indfandt sig. Randzonerne strakte sig kilometer vidt på kryds og tværs af det danske landskab. I Fødevareministeriets regi - med Mette Gjerskov som chef - havde man anmodet et indisk firma om at lave disse kort. Så vidt jeg husker, fik inderne 70 millioner for udarbejdelsen af kortet, og inderne må have fået præstationsløn, idet der var randzoner de mærkeligste steder. Vejgrøfter, grøblerender, småsøer, fiskedamme, nedlagte granhække, ja selv min kones havesø omkranset af græsplæne måtte lide den tort at få en randzone på sig.

Vi har på vores gård klaget over alt det, vi kunne, og de 31 km randzoner vi i første omgang skulle lave, er nu pludselig decimeret til 1500 meter. Så fejlprocenten er godt og vel over 90! De små indere har virkelig hængt i?.

Er forskere og embedsmænd onde?

Som I husker fra sidste års beretning, har vi dette skema om hele den kødrand der gerne vil påvirke beslutningsprocessen. Her er mange gengangere på begge sider af ministrene. For os almindelige mennesker er det svært at se hvorledes de stakkels ministre kan træffe den rigtigt afgørelse.

Demokrati er en sær størrelse. Bliver man først valgt til noget, så skal man derefter sikre sig, at man ikke kan bebrejdes en evt. beslutning.

Er man i toppen, f.eks. minister, så spørger man altid en ekspert, for så kan man jo i givet fald altid retfærdiggøre sine udtalelser. Nu er jeg jo ikke ekspert i eksperter, men for mig at se, så har vi i DK skabt en gruppe af mennesker, der lever i en osteklokke, hvor man hele tiden støtter hinanden i de særeste udtalelser. I denne osteklokke skaber man problemer, således at man kan søge bevillinger og holde sig selv aflønnet og forhåbentlig ansætte medarbejdere, det er godt for karrieren (det hedder et forskermiljø).

Tag nu Københavns Universitet. Her opholder mange professorer sig med lange uddannelser og store ambitioner og tænker de mærkeligste tanker. Vi ser GEUS opholder sig der. Efter sigende skal de holde øje med de danske grundvandsreserver.

Fakta er, at GEUS smider prøver væk, hvis de ikke passer ind i deres kram. Det gælder både ikke eksisterende bekæmpelsesmidler og nitratdata fra prøver der ikke indeholder nitrat. For at være helt sikker, så måler man flere gange, hvor der findes nitrat.

Som eksempel kan nævnes, Sydjylland ved Grindsted. I en boring her er der højt nitratindhold. Her måler GEUS ikke mindre end 23 steder, med en intern afstand på en meter. Det er næsten halvdelen af de målesteder der er i hele Sydjylland. Så kan man jo frisk benævne Sydjylland, som nitratfølsomt område.

HVAD ER DET DA FOR NOGET

Jeg har kun et ord for den slags: svindel!

Man arbejder tæt sammen med Naturstyrelsen og har Naturstyrelsen behov for et bevis, således man kan indføre en restriktion, så producerer GEUS selvfølgelig dette bevis. Desværre ser vi at Skejby (Seges-VFL) er en villig partner - blot man kan få nogle forskerkroner.

Her en livsfarlig konstellation, hvis en styrelse, af mere eller mindre fordækt årsag, ønsker et indgreb, produceres dette. Ministeren kan udtale de bevingede ord?.

?Mine eksperter siger, at det er bydende nødvendigt at indføre dette for miljøets skyld, og vi har drøftet det med erhvervet repræsentanter og vi skal tænke på vores efterkommere?.

Vi har i BL igennem årene sagt, at mange af de indgreb, der var indført imod landbruget ikke havde nogen miljømæssig værdi. Argumenterne man brugte var producerede og var kort sagt vrøvl. Nu siger vi det ikke alene længere!

Journalisten Jesper Tynell har skrevet en pragtfuld bog der hedder Mørkelygten. Den handler om hvorledes embedsmænd på ministerens befalinger manipulerer groft med fakta, undlader sandheder og direkte lyver for at tilfredsstille en tilfældig politisk ambition.

Claus Hansen, tidligere ansat i Naturstyrelsen, beretter om hvorledes styrelsen arbejder i det daglige. Sandheden er ikke for små børn og befolkningen, dvs. os, betaler prisen for disse grove manipulationer.

I får senere fornøjelsen af at høre Claus Hansen her.