Abonnementsartikel

Tysk maskinstation har stor kapacitet med 36 meter vingefang og 45 kubikmeter med i marken ad gangen.

I det nordlige Tyskland ligger den store tyske maskinstation Blunk GmbH. Maskinstationen fordeler sig på tre adresser og med knap 200 medarbejder så varetager maskinstationen vognmandskørsel, entreprenør- samt landbrugsopgaver.

I landbrugsafdelingen har den tyske maskinstation til sæson 2014 investerede i en ny Claas Xerion 4000-traktor med kabinen placeret over motorhjelmen og dermed med tilnavnet: Saddel Trac.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktoren har fået monteret en 17,2 kubikmeter SGT rygtank på traktoren og spændt en 28 kubimeter Kaweco-gyllevogn efter traktoren. Det giver 45,2 kubikmeter kapacitet ad gangen og med en 36 meter slangebom, så er der virkelig tale om kapacitet i det store gyllesæt.

32 ton på vejen

Hele sættet vejer 32 ton i tom tilstand til transport på landevejen og i marken omkring de 78 ton.

- 78 ton lyder af meget, men sammenlignet med en 25 ton gyllevogn efter en traktor, så har vi flere fordele med det store sæt, fortæller maskinstationsejer Jochen Blunk.

- En 36 meter bom på en 25 ton gyllevogn, vil give problemer med kørsel flere gange i samme plejespor, derfor kan vi kører væsentligt længere med et læs, og det giver færre overkørsler i hvert spor, og dermed letter vi det totale tryk på jorden i sidste ende, påpeger Jochen Blunk.

Han fremhæver også, at fordelen ved det store gyllesæt med Claas Xerion-traktoren er vægtfordelingen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har altid vægt på traktoren med den 17 ton rygtank og mister dermed ikke trækkraft.

Den 36 meter Vogelsang slangebom er udstyret med sektionsafblænding, og det giver faktisk mulighed for kørsel i samme spor to gange, mens der første gang kun udlægges gylle i de yderste 18 meter, og ved anden overkørsel lægges gylle ud i de inderste 18 meter.

Stor manøvredygtighed

Blunk GmbH benytter også traktoren kun med den 17 kubikmeter rygtank, og ifølge Jochen Blunk er det rart med begge muligheder:

- Claas Xerion er med firehjulsstyring meget manøvredygtig, og i nogle områder er de enkelte marker ikke ret store. Derfor kører vi nogle steder rundt med den 17 kubikmeter-tank og det giver os en række fordel som maskinstation, at vi kan adskille sættet, og bruge traktoren alene sammen med en nedfælder.

Med firehjulsstyring, er der mulighed for krabbestyring og dermed bliver trykket fordelt ud over et større areal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læsning af gyllen foregår fra traktorens frontlift, hvor der sidder en vakuumpumpe monteret med tilhørende kran til læsning direkte fra lastbiler.