Sammenlignes rendegraveren med en handy traktor med frontlæsser, er den både klodset og tung. Men når det kommer til holdbarheden af selve læsseren, og traktoren den er bygget på, vinder rendegraveren. Men det er de færreste som investerer i en brugt rendegraver, for blot at anvende frontlæsseren, og når maskinen først er på ejendommen, bliver det hurtigt en allemandsmaskine, som anvendes til båd stort og småt.

Den brugt Komatsu WB97S-2 er set hos Scantruck i Skive, som er både importør og forhandler af Komatsu. Rendegraveren er fra 2002 og har gået 5.493 timer. Den er med mekanisk hurtigskifte på gravearmen og frontlæsseren er med fire i en skovl. Det store S i typebetegnelsen indikerer, at maskinen er med fire lige store hjul. Er den med små forhjul havde der i stedet stået R. Komatsu skifter ikke hele modelnummeret ud, når der kommer nye modeller, men skifter i stedet kun det eller de sidste cifre i modelbetegnelsen. Komatsu WB97S-2 blev produceret indtil 2005, hvor den blev afløst af Komatsu WB97S-5. Grunden til at der ikke findes maskiner med tre og fire som modelnummer skyldes, at Komatsu er japansk, og her er der visse tal, som helst ikke anvendes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Komatsu, eller rettere den italienske fabrik FAI, som Komatsu overtog i 1996, var i øvrigt den første producent af rendegravere, som introducerede en model med firehjulstræk. Det sket helt tilbage i 1973.

Powershift transmission

Komatsu anvender egenproducerede motorer, og den brugte rendegraver er udstyret med en firecylindret Komatsu motor på 4,4 liter. Den yder i underkanten af 100 hestekræfter og har et moment på 378 newtonmeter.

Transmissionen er en fire-trins fuld powershift transmission med EGM, som står for Electronic Gear Management. Gearene skiftes elektronisk med en kontakt, der er monteret til venstre for rattet. Føreren vælger selv, om gearskiftet foretages manuelt eller om transmissionen køres i automatic eller semi-automatic, hvor gearskiftet foretages automatisk og i forhold til belastningen. Det betyder blandt andet, at transmissionen automatisk geare ned, når skovlen skal fyldes og der er behov for maksimal trækkraft. Det koblingsfrie vendegear betjenes ligeledes med kontakten under rattet. Imellem motor og transmissionen er der monteret en converter, som giver transmissionen den fornødne elasticitet.

Styrer på alle hjul

Rendegraveren er monteret med 440/80R28 dæk på både for og baghjul. De store hjul begrænser styrudslaget på forhjulene, og for at give læsseren den fornødne fleksibilitet, er den med styring på begge aksler. Skiftet mellem forhjulsstyring og styring på begge aksler sker med en kontakt på instrumentbordet. Rendegraveren kan også køre krabbestyring, som får maskine til at køre sidlæns, og det kan anvendes når der eksempelvis arbejdes langs bygninger.

Komatsu WB97S-2

Motor: Komatsu

Artiklen fortsætter efter annoncen

Effekt, kW: 74,5

Transmission: Powershift

Antal gear frem/bak: 4/3

Koblingsfrit vendegear: ja

Hydrauliksystem: LoadSensing

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kapacitet, l/min: 165

Frontlæsser:

Aflæsserhøjde,m: 2,84

Gravearm:

Sideforskydning: ja

Artiklen fortsætter efter annoncen

Max. Gravedybde, m: 6,47

Max. Rækkevidde, m: 7.75

Årgang: 2002

Antal timer: 5.493

Pris: 200.000

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prøvekør maskinen

Har rendegraveren kørt meget transport eller arbejdet meget med frontlæsseren, kan converteren eller koblingen ved powershift gearene være slidt, og det er defor en god ide at prøvekøre den brugte rendegraver.

Converteren og det automatiske gearskifte betyder, at føreren af Komatsu WB97S-2 kan køre og manøvrere rendegraveren, uden at skulle skifte gear og frygte for, at rendegraveren går i stå, når skovlen skal fyldes. Men converteren lever ikke evigt, og når der handles brugt rendegraver er det derfor en god ide at prøvekøre rendegraveren. Hasse Juel, der er brugtcenterchef hos Scantruck, anbefaler, at man under prøvekørslen tester converteren og de fire powerskift gear.

- Tager motoren blot omdrejninger, og hastigheden falder, når rendegraveren skal passere en mindre bakketop, tyder det på, at converteren er slidt. Men på den anden side vil der altid være et vidst slip i converteren, og kun ved at lade rendegraveren teste på et serviceværksted, kan man få konkret viden om converterens tilstand, siger Hasset Juel.

I instrumentpanelet har Komatsu rendegraveren advarselslamper, som informerer føreren om fejl på forskelige systemer på maskinen. Hasse Juel anbefaler, at kontrollere om lamperne virker, når startnøglen drejes.

- Virker en eller flere advarselslamperne ikke, skyldes det nødvendigvis ikke blot at pæren er sprunget. Lampen kan også være pillet fra med vilje, og det kan dække over, at der er problemer med et eller andet på maskinen, tilføjer Hasse Juel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Slid i nagler og bøsninger

Gravearmen på rendegraveren har en masse led, og efterhånden som bolte og bøsninger slides, opstår der slør.

- Ham der graver med rendegraveren dagligt, registrerer mange gange ikke at der bliver slør i maskinen, og først når han sætter sig op i en ny maskine, mærkeren han hvor slidt hans brugte maskine er. Hvor meget slør der kan tolereres, afhænger af hvilke opgaver rendegraveren skal udføre. Skal den køre på et landbrug, hvor hovedopgaven er at læsse foder, og hvor gravearmen kun skal anvendes i mindre grad, skal frontlæsseren selvfølgelig være tip top i orden. Funktionerne på frontskovlen skal virke, og skovlen skal have et ordentligt skær. Derimod kan der måske godt acceptere lidt slør i gravearmen, og når blot ikke at sliddet breder sig til selve maskinen, kan det altid fjernes ved at monterer nye nagler og bøsninger, siger Hasse Juel.

Tilstanden og timetæller

Ligesom når der handles brugt bil, anbefaler Hasse Juel, at sammenligne rendegraverens generelle tilstand med timetal og årgang.

- De fleste professionelle førere af rendegravere er gode til at smøre og passe på deres maskiner. Vi ser ofte maskiner med rigtig mange timer på tælleren, der er rigtig velholdte. Bliver jeg præsenteret for det modsatte, hvor timetallet er urealistisk lavt i forhold til maskinens tilstand, vil jeg være skeptisk og se efter om sliddet på pedaler, håndtag og sædet ser sandsynlig ud i forhold til timetallet, siger Hasse Juel.