Administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, har skrevet et åbent brev for at forklare konsekvenserne af politikernes beslutning, og så gør han det klar for miljøminister Kirsten Brosbøl (S), at Bæredygtigt Landbrug med sine 4.000 medlemmer i ryggen er klar til at kæmpe mod loven i retten.

Lever af naturen

Bjarne Nigaard indleder sit brev med at slå fast, danske landmænd også vil passe på Danmarks natur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det ville være dumt andet, for i modsætning til de fleste andre i dette land, så lever landmændene faktisk ikke kun med naturen, men også af og i naturen, skriver Bjarne Nigaard.

Natur er ikke et museum

I sin kritik af loven hæfter Bjarne Nigaard sig bl.a. ved, at hvis man reducerer den påvirkning de såkaldte §3-arealer udsættes for, så reducerer man også arealernes naturlige dynamik og udvikling. Og det vil betyde, at den tilstand arealer opretholder via den benyttelse de har, i stedet gror ind i noget andet, måske mindre attraktiv eller mindre fremkommelig natur.

- Den naturlige naturudvikling i et kulturlandskab som det danske sættes i stå. For illusionen om, at natur ikke påvirkes af noget som helst andet end sig selv, og at man kan sætte et hegn rundt om den, så den forbliver fuldstændig i sin nuværende tilstand til evig tid, er der forhåbentlig ingen, der tror på. Danmarks natur er ikke et museum, skriver Bjarne Nigaard.

Kolossal belastning

Bjarne Nigaard mener, at vedtagelsen af loven vil medføre endnu flere politisk skabte udfordringer for landbruget, og derudover vil det betyde en kolossal belastning, ikke bare for den enkelte landmand, der bliver ramt, men også for flere end de få landmænd,som ministeren mener, skal kunne få dispensation.

Ulovlig eksporiation

Bjarne Nigaard slutter sit brev med følgende:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Af alle disse grunde har vi fra Bæredygtigt Landbrugs side en ganske konkret holdning til det, vi opfatter som unødvendig og politisk motiveret inddragelse af andre folks ejendom, uden betaling vel at mærke. Vi kalder det ulovlig ekspropriation. Og derfor er meldingen til ministeren klar herfra: Vi ses i retten, Brosbøl.