Abonnementsartikel

Ruslandskrisen rammer Arla indirekte, fordi det europæiske marked oversvømmes med 3 milliarder ekstra kilogram mælk.

Trods et rekordresultat for 2014 maner Arlas administrerende direktør Peder Tuborgh til besindighed, uden dog at tegne dommedagsprofetier:

- Verdensmarkedet har under de seneste seks måneder været under et voldsomt pres, og det sætter sig i vores mælkepris. Det gør, at 2015, hvad angår mælkepriser, bliver et anderledes år end 2014, som var et rekordår for landmændene. Men vi kan se en spirende positiv trend. Det havde branchen først forventet ville indtræffe i 3. eller måske 4. kvartal 2015, men noget tyder på, at det kommer lidt før, siger Peder Tuborgh til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rusland

I sig selv betyder mistet eksport til Rusland ikke så direkte meget for Arlas resultat, men Peder Tuborgh peger på, at den indirekte påvirkning rammer hårdt i form af lavere mælkepriser:

- Det er tre milliarder kilogram mælk fra Europa som helhed, der har skullet omdirigeres til andre markeder. Det har eksempelvis været til Mexico og Sydamerika. Det har også været til Afrika, Mellemøsten og Asien, primært Sydøstasien. Det har en været en hård proces at skulle omdirigere så meget mælk. For Danmark har det betydet, at vores omsætning på højt forædlede specialprodukter, som ikke trækker så meget mælk, men til gengæld giver en meget høj indtjening, er væk. Men i det store koncernregnskab har vi kunnet håndtere det. I Kuala Lumpur i Malaysia er vi ved at åbne et kontor om otte dage med medarbejdere, der skal se på de sydøstasiatiske markeder, fortsætter Arla-direktøren.

Mælkekvoter

Tiderne med stramme mælkekvoter lakker mod enden, og det passer Arla vældig godt:

- Det betyder, at især danske landmænd for første gang i generationer får mulighed for at producere mere, hvis de har lyst, hvis de kan - og hvis de må for deres banker. Der er prognosen længere fremme i 2015, at der kommer mere mælk fra de danske landmænd. Prognoserne peger samlet på cirka fire-fem procent vækst. I øjeblikket produceres ikke mere end sidste år, og det handler nok om, at landmændene har bremset op, blandt andet fordi mælkeprisen ikke er til mere produktion. Arlas strategi har i flere år handlet om at evne at tage vare på den mælk, som alle regner med kommer. Vi har den produktionskapacitet, der skal til, for de rigtige varer. Vi havde godt kunnet sætte flere mælkepulvertårne op, men det ville jo lige nu have givet et forfærdeligt udbytte, mener Peder Tuborgh.

Kurven knækket

Arlas ledelse vil ikke udtale sig om deres forventninger for 2015, men Peder Tuborgh slutter dog:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da vi kiggede på de første tekster til 2015-prognoserne for 30 dage siden, ville jeg have formuleret noget helt anderledes og mere "krast", end det er sket i dag. Jeg ret sikker på, at skal jeg skrive det samme papir om 30 dage, er jeg mere positiv end i dag. Forandringerne i vores branche er så enorme, at hverken vi eller andre af de store mejeriselskaber i Europa er i stand til at udtale os om fremtidens mælkepris. Men vi ser en spirende opadgående kurve, og det er helt nyt og anderledes end for 30 dage siden, hvor vi stadig kiggede nedad.