Abonnementsartikel

Trafikstyrelsen har ikke udstedt dispensationer siden efteråret 2012. Behandlingen af de verserende dispensationssager er sat i bero, mens arbejdet med ændringer af reglerne for kommunale veje pågår.

Under udvalgstavlen i Folketinget finder man en illustration af en syltekrukke. Om det er den, undersøgelserne af muligheden for at køre med eksempelvis bæltekøretøjer og andre tunge landbrugskøretøjer på kommunevejene er landet, vides ikke, men ifølge transportminister Magnus Heunicke (S) er Vejdirektoratet ved at undersøge, hvilken viden der kan samles om landbrugskøretøjers slid på det kommunale vejnet.

- Det er dog desværre et område, som staten har begrænset data og viden omkring, eftersom de kommunale veje henhører under kommunernes ansvarsområde, siger Magnus Heunicke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forklaring

Karsten Nonbo fra Venstre undrer sig over, at Vejdirektoratet konkluderer, at der på statsvejnettet generelt kan dispenseres fra de ordinære vægt- og akseltryksregler inden for nogle bestemte grænser. Han har derfor anmodet transportminister Magnus Heunicke (S) om en forklaring.

Ministeren oplyser blandt andet, at det er Trafikstyrelsen, der udsteder en eventuel dispensation på baggrund af en faglig vurdering fra Vejdirektoratet:

- Vejdirektoratet har tidligere angivet, at der generelt på statsvejnettet kan dispenseres fra ordinære vægt- og akseltryksregler. Ved behandling af dispensationsansøgninger for bæltekøretøjer vurderer Vejdirektoratet generelt de pågældende køretøjer med hensyn til vejslid og brobelastning. Vurderingen foretages med udgangspunkt i statsvejnettet, som almindeligvis er velfunderet og af bedre standard end eksempelvis svagere befæstede kommuneveje, skriver transportministeren i sin redegørelse.

Ikke tidssvarende

Begrundelsen for at der generelt kan dispenseres fra de ordinære vægt- og akseltryksregler på statsvejnettet var, at de gældende regler ikke var tidssvarende og sammenlignelige med belastning fra lastbiler.

Derfor udarbejdede Vejdirektoratet i samarbejde med rådgivere og Trafikstyrelsen et forslag til en ændring af dimensionsbekendtgørelsen, som indeholdt en række lempelser for kørsel med bælter. Et kriterium var, at vejbelastningen ikke måtte overstige 0,8 MPa (MegaPascal), og derfor var ændringsforslagene blandt andet at øge den mulige totalvægt for bæltekøretøjer fra 16 til 32 ton og at øge det tilladte bæltetryk fra 4.000 kg/m til 8.000/7.000/6.000 kg/m.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derved kunne den samlede vurdering af belastning af vej og bro forsvares. Ligeledes blev det foreslået, at reglerne om såkaldt løberulletryk blev ophævet - bæltetryk pr. meter skulle være tilstrækkeligt.

Braklagt siden 2012

Men Trafikstyrelsen har ikke udstedt dispensationer siden efteråret 2012. Behandlingen af de verserende dispensationssager blev sat i bero, mens arbejdet med de foreslåede ændringer af dimensionsbekendtgørelsen pågår.

I det forslag til ændring af Færdselsloven, som blev sendt i høring i juli 2014, var der indsat hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunernes adgang til at tillade kørsel på kommunale veje med traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer til disse, hvis akseltryk og totalvægt overstiger de nuværende grænser.

I høringssvarene til lovforslaget påpegede Kommunernes Landsforening (KL), at de var imod den foreslåede løsning, fordi KL ikke finder det rimeligt, at det er op til den enkelte kommune at vurdere og betale for udviklingen i erhvervet. Desuden anførte KL. at mange kommuner er bundet i funktionskontrakter for vejvedligeholdelsen og vil derfor ikke kunne give disse tilladelser uden betydelige merudgifter.

Derfor ville KL ikke bakke op om forslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uacceptabelt

KL ønsker, at der i stedet bliver lavet generelle regler for kørsel med tunge køretøjer på kommunevejene, og at kommunerne kompenseres for de udgifter, det måtte medføre. Landbruget angav i deres høringssvar, at de fandt, at løsningen var uacceptabel, fordi en kommunal tilladelse ville kunne variere, alt efter den politiske sammensætning af kommunalbestyrelsen, hvilket ville medføre for stor usikkerhed for virksomhedernes investering i de dyre bæltedrevne maskiner.

- Da således både KL og Landbrugserhvervet var imod forslaget, valgte jeg at trække bemyndigelsesbestemmelsen ud af lovforslaget. Som konsekvens af dette blev forslaget om lempelse af reglerne for bæltekøretøjer på statsvejnettet i dimensionsbekendtgørelsen ikke gennemført, slutter Magnus Heunicke.