Af Dan Bjerring
Folketingets Miljøudvalg fik i sidste uge en forklaring på en række af de spørgsmål, der har været stillet i Maskinbladet til den måde, pesticidstatistikken offentliggøres på, definitionen af grundvand som basis for prøvetagningen og validiteten af prøvetagningen.
Venstres miljøordfører Henrik Høegh har indtil videre stillet sig tilfreds med svarene fra eksperterne, men understreger samtidig, at det fortsat er afgørende, om Danmark lever op til kravene i EU-direktiverne og foretager grundvandsovervågningen efter samme kriterier, som det sker i andre EU-lande:
- Naturstyrelsen påstår, at når det gælder tvivlen omkring oversættelserne af direktivernes ordlyd om grundvand, så kan man af selve vejledningen læse, at de gør det rigtige. Vi andre må konstatere, at i overskrifterne foregår det på en anden måde. Professor i miljøret Peter Pagh gav udtryk for, at for at nå til bunds i sagen, er det nødvendigt at se på, hvordan landene omkring os har tolket reglerne, siger Henrik Høegh til Maskinbladet.
Smider resultater væk
Han understreger, at det også er vigtigt at afvente svar fra EU-Kommissionen omkring den danske fortolkning af reglerne.
Der har også været peget på, at i forbindelse med prøvetagningen smides resultater uden fund af pesticider væk, inden man gør regnestykket op:
- Det forklares med, at der er tale om specifikke pesticidovervågninger, hvor man ser på et enkelt pesticid for at kunne vurdere, om de regler, der er lavet for anvendelsen, virker på eventuel udvaskning. Der smider man prøver ud, hvor der ikke er fund i. Der erkender GEUS, at de ikke har været gode nok til at kommunikere ud i forbindelse med offentliggørelsen af grundvandsovervågningen. De har lovet bod og bedring, så det fremgår, at der er et fravalg af negative prøver, siger Henrik Høegh.
