Flere danske banker griber nu til gældseftergivelser for at sikre overlevelsen for de effektive landbrugskunder.

Det ligger efterhånden fast, at en del landmænd ikke vil klare sig igennem den aktuelle krise i landbruget. Mange lever på bankens nåde, og nu får nogle af dem en håndsrækning fra de banker, som de skylder penge. Hos Den Jyske Sparekasse har en håndfuld ud af de 350 landbrugskunder nu fået aftaler om betinget gældseftergivelse. Det skriver Finans.dk.

- Vi kan komme i endnu flere situationer, hvor vi laver en aftale om at indefryse gælden og efter tre eller fem år skærer gælden ned til det, der kan serviceres til den tid. Folk skal have et håb henne for enden. Ellers holder de op med at fungere, siger Claus E. Petersen, ordførende direktør i Den Jyske Sparekasse.

Også Vestjysk Bank, Sparekassen Lolland og Spar Nord er begyndt at se på muligheden for at eftergive gæld hos landbrugskunderne, og bankerne understreger, at det kun er de dygtigste landmænd med en så stor gæld, at de selv med hårdt arbejde ikke kan servicere den, som kan gøre sig forhåbninger om håndsrækningen.

Kontroversielt redskab

Formålet med at eftergive gæld er at forbedre bankens bundlinje ved at sikre overlevelsen for en kunde, som i kraft af en høj effektivitet trods alt kan fortsætte med at betale banken tilbage på den anden side af krisen. Netop forskelsbehandlingen mellem kunderne gør eftergivelserne kontroversielle, idet andre dygtige landmænd, som har haft held med at knokle sig igennem afdrag og renter, kan føle sig voldsomt provokeret.

- Det kan godt være, at nogle landmænd bliver misundelige, men tro mig, der bliver stillet nogle betingelser til de landmænd, som i givet fald får en akkordering. Der kommer restriktioner på, hvor meget de må trække ud i privatforbrug, og de binder sig til at afdrage på den gæld, som er tilbage, siger Michael Nelander Petersen, konstitueret adm. direktør i Vestjysk Bank.