Ikke siden lanceringen af Claas-traktorerne i 2005 har traktorsalget været så godt som i det afsluttede 2014.

Antallet af nyregistreringer steg fra 102 i 2013 til 163 i 2014 og det i et marked, hvor det samlede antal nyregistreringer faldt fra 2.500 til 1.875.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Claas er fremgangen i markedsandele på 4,6 procent.

- Baggrunden for fremgangen kan i høj grad tilskrives lanceringen af en stribe nye modeller, som er blevet meget positivt modtaget blandt kunderne og af pressen, hvor Claas bl.a. høstede en Tractor of the Year 2014 titel for Axion 850. Derudover har en række nye tiltag fra importør og forhandlere; herunder f.eks. finansieringsløsninger gennem LMB Finans, også bidraget til det øgede traktorsalg, skriver Claas i en pressemeddelelse.

Med til historien hører også, at Claas i marts indgik en gigantisk traktorhandel på omkring 60 traktorer, som blev solgt til indkøbsforeningen B2B Bonus.

Top 3

Claas kan også glæde sig over, at det for første gang siden 2006 er lykkedes at få en model med i top 3 over enkeltmodeller i form af Axion 830, der er solgt 39 styks af.

Axion 800-serien blev lanceret i Danmark i slutningen af 2012 og var på lanceringstidspunktet de eneste traktorer i det store mellemsegment fra 200-300 hk, der opfylder det strengeste emissionskrav - Tier 4 final.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er hos LMB Danmark meget stolte af disse resultater, som vi også mener skyldes et langt sejt træk gennem flere år, hvor vi har mærket, at det ikke altid har været lige let at være den nye dreng i klassen.

Årets mest solgte producent blev New Holland.

LÆS OGSÅ: New Holland blev årets mest solgte mærke