Abonnementsartikel

Vestjysk Landboforenings rådgiverteam sætter på NutriFair kroner og øre på gevinsten af at fodre kalve dyrt og generøst. De vestjyske kvægrådgivere står for Europas første beregning på det felt nogensinde og kan nu dokumentere, at over en halv million kolde kontanter ligger og venter i kviestaldene.

Vestjysk Landboforenings rådgiverteam for kvæg giver for tredje år i træk indlæg på NutriFair i Fredericia. Chefrådgiver for kvæg Ida Ringgaard og kalveekspert Rikke Engelbrecht afslører også denne gang nye mælkeveje til flere penge. Og ifølge de to ligger guldet i kviestalden.

- Der er et stort uudnyttet potentiale. Og landmændene bør ikke gå glip af ressourcen, siger Ida Ringgaard og peger på to umiddelbare muligheder for øget vækst på kvægbedriften.

Enten man man producere mere mælk eller også kan man sikre mere tilvækst.

Første gang i Europa

Rikke Engelbrecht har for første gang i Europa udarbejdet økonomiske beregninger på effekten af at fodre kalvene optimalt og dermed sikre dem en ønsket tilvækst på et kilo om dagen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Formålet er at skabe sunde dyr med en høj daglig tilvækst. Nu kan vi dokumentere omfanget af den økonomiske gevinst ved at udnytte hele kalvens vækstpotentiale, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht, som forklarer, at forskningen som oftest tænker i sundhed frem for økonomi, og at ingen tidligere har beskæftiget sig med de langsigtede økonomiske konsekvenser af at fodre optimalt.

På den baggrund kan der dokumenteres en gevinst på over en halv million kroner beregnet på en gennemsnitsbedrift med 200 køer ved rent ud sagt at fodre dyrt og generøst.

Nedsætter kælvningsalderen

Ifølge Ida Ringgaard munder resultatet af beregningerne ud i 200.000 kroner i sparet likviditet, når kalve med optimal tilvækst kan stå klar til kælvning langt tidligere end normalt. Kælvningsalderen kan nemlig barberes ned med cirka tre og en halv måned hvilket sparer bundet likviditet i form af foder og sengepladser.

- Det, der virkelig batter på bundlinjen, er friske dyr i malkestalden, der holder længere, og beregnet kan de yde for cirka 300.000 kroner mere mælk, siger hun og forklarer, at der er flere penge i at have produktive dyr, og at likviditet lige nu er den mest knappe ressource i dansk landbrug.

- Derfor er det allervigtigste mål at få frigjort likviditet og en samlet gevinst på cirka en halv million kroner på 200 dyr er intet mindre end fantastisk. Vi skal udnytte potentialet fuldt ud og sætte mål for en øget holdbarhed hos køerne, for bedrifterne skal ikke nødvendigvis have flere dyr, men i stedet lave dyr, der holder. Det er en succes, når hver ko giver 50 tons mælk, inden den forlader malkestalden, siger hun.