Kammeradvokaten har i forbindelse med Randzoneloven vurderet, at hvis fem procent eller mere af en bedrifts samlede areal, skal udlægges som randzoner taler det for, at indgrebet har karakter af ekspropriation.
Samme loft gælder dog ifølge miljøminister Kirsten Brosbøl (S) ikke i forbindelse med forbuddet
mod at gødske og sprøjte arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3.
- Det foreslåede forbud mod gødskning og sprøjtning på §3-beskyttede arealer indeholder ikke - som det er tilfældet i Randzoneloven - et afskæringskriterium, sådan at forbuddet maksimalt får virkning på en procentdel af en bedrifts landbrugsareal, oplyser ministeren.
Ikke intensivt dyrkede arealer
Hun understreger, at det foreslåede forbud i relation til spørgsmålet om ekspropriation ikke direkte kan sammenlignes med forbuddet i Randzoneloven:
- Det forbud, jeg foreslår, retter sig mod arealer med en tilstand, som alene er forenelig med ekstensiv landbrugsdrift. Det er således ikke intensive landbrugsarealer, som for eksempel kornmarker, som vil blive berørt af det foreslåede forbud. Endvidere omfatter det foreslåede forbud ikke enhver form for drift af arealerne, men alene gødskning og sprøjtning. Arealerne kan fortsat anvendes til eksempelvis afgræsning og høslæt i det omfang, dette er foreneligt med Naturbeskyttelseslovens §3, fortsætter hun.
Cirka halvdelen
Ministeren oplyser, at for cirka 5.300 bedrifter udgør §3-beskyttede arealer - med en tildelt gødskningsnorm - fem procent eller mere af bedriftens samlede landbrugsareal.
Det svarer til cirka halvdelen af de bedrifter, der forventes berørt af et forbud mod gødskning og sprøjtning:
- Det er vigtigt at understrege, at det ikke i sig selv er afgørende for en vurdering af, om forbuddet mod gødskning og sprøjtning i et konkret tilfælde udgør et ekspropriativt indgreb, om mere end fem procent af den pågældende bedrifts landbrugsreal omfattes af forbuddet.
Helhedsvurdering
Ekspropriationsvurderingen er en helhedsvurdering, oplyser miljøministeren.
Der kan dog dispenseres for loven, hvis der er tale om bekæmpelse af eksempelvis invasive arter som kæmpebjørneklo. Der kan også dispenseres til sprøjtning mod arter som er giftige at spise for græssende dyr.
Det bliver Naturstyrelsen, der skal afgøre, om der kan dispenseres fra forbuddet mod gødskning og sprøjtning, og om der skal foretages ekspropriation i sager, hvor forbuddet må anses for at være ekspropriativt.
