Allestrup Maskinstation har givet håndslag på købet af verdens bredeste traktordrevne og serieproducerede skårlægger til 1,1 millioner kroner. JF-skårlæggeren er Kongskildes bredeste, og ifølge Henrik Nielsen, indeharver af Allestrup Maskinstation kan kapaciteten nærmer sig 15 hektar i timen.

Arbejdsbredden er på 12,3 meter, hvilket gør den nye GXT 13005P-skårlægger velegnet til at køre i faste CTF-kørespor, hvilket også var en af grundene til, at Allestrup Maskinstation valgte GXT'eren. Afgørende var det dog, at skårene fra de tre sektioner kan sammenlægges i et skår.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sammenlægning er afgørende

- Sammenlægningen af græsset i kun ét skår er afgørende for, at vi kan forbedre produktiviteten - specielt i forbindelse med andet og tredje slet, siger Henrik Nielsen, indehaver af Allestrup Maskinstation.

Allestrup Maskinstation testede i sensommeren JF-skårlæggeren, og her var Henrik Nielsen imponeret over klippekvaliteten, hvor han tidligere har oplevet problemer. Også manøvredygtigheden imponerede med tvangsstyringen af skårlæggerens baghjul, der sikrer, at den er nem at komme rundt med og følger kurverne.

- Vi investerer i JF GXT-skårlæggeren, fordi den dur, og fordi vi som maskinstation skal være helt i front med den nyeste teknologi, siger Henrik Nielsen.

Allestrup Maskinstation ligger mellem Aalestrup og Hobro og beskæftiger 12 medarbejdere.