Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) afviser over for Jacob Jensen (V), at Danmark overimplementerer EU-direktiver. Det gælder såvel vandrammedirektiv, som nitratdirektiv, habitatdirektiv og sevesodirektiv.
Ministeren henviser, når det gælder nitrater, til, at den danske regering i 1997 fik besked fra EU på, at målsætningen fra den tidligere vandmiljøplan ikke var nået, og de planlagte virkemidler blev ikke anset for at være tilstrækkelige til at reducere landbrugets udledning af kvælstof:
- På den baggrund blev Vandmiljøplan II udarbejdet, som i 1998 blev godkendt af EU-Kommissionen som den danske nitrathandlingsplan, og dermed fik Danmark samtidig den første undtagelse fra nitratdirektivet, der giver lov til, at visse husdyrbrug kan gødske over direktivets fastsatte grænse på 170 kg kvælstof pr. hektar i husdyrgødning, oplyser ministeren.
Godkendt af EU
Hun henviser også til, at i Vandmiljøplan II var et af de centrale virkemidler at fastsætte kvælstofnormer ti procent under økonomisk optimum generelt:
- I Vandmiljøplan III blev det så besluttet at fastholde niveauet af kvælstofnormer, og at den årlige samlede kvælstofkvote ikke må overstige kvoten fra 2003/2004. Vandmiljøplan III blev godkendt af EU-Kommissionen som den danske nitrathandlingsplan. De danske gødningsregler har derved ophæng i nitratdirektivet, og implementeringen er godkendt af EU-Kommissionen. På baggrund af disse oplysninger vurderes nitratdirektivet ikke at være overimplementeret i Danmark, skriver Kirsten Brosbøl.
Minimumsrammer
Hun mener heller ikke, at der er overimplementering af habitatdirektivet, som Danmark ifølge ministeren i 2010 blev kritiseret for mangelfuld implementering af. Først i 2013 henlagde Europa-Kommissionen sagen mod Danmark på baggrund af lovændringerne og udmøntningen heraf, blandt andet i Natura 2000-planerne:
- På baggrund af disse oplysninger er det min vurdering, at habitatdirektivet ikke er overimplementeret i dansk ret, konkluderer miljøministeren.
Vandrammedirektivet er, som ministeren påpeger, et rammedirektiv og et minimumsdirektiv:
- Hvordan de opstillede rammer konkret skal udfyldes, og om der skal være et strengere beskyttelsesniveau for vand end krævet efter direktivet, er således op til de enkelte medlemslande, oplyser Kirsten Brosbøl.
Forskellene staterne imellem
- Vandplanlægningen efter vandrammedirektivet skal blandt andet tage højde for den forskel i geografi og naturforhold, der eksisterer i EU's medlemslande, og særegne nationale forhold kan således medføre betydelig forskel i forhold til, hvilke foranstaltninger de enkelte medlemslande som minimum vil være forpligtede til at gennemføre for at nå direktivets mål. På baggrund af disse oplysninger er det er ikke min opfattelse, at beskyttelsesniveauet i vandplanerne, der er gældende for perioden frem til 22. december 2015, er udtryk for en overimplementering af vandrammedirektivet, lyder svaret til Jacob Jensen.
