Abonnementsartikel

Positiv stemning blandt mange Agromek-besøgende.

Maskinhandler Lars D. Nielsen, indehaver af Henry D. Nielsen A/S i Mejrup ved Holstebro, er meget positiv i sin vurdering af udbyttet efter fire dage på Agromek 2014.

Stemningen på Agromek har på mange måder været god. Det har været et meget mere positivt Agromek, end man kunne frygte, når man læser dele af pressen, siger Lars D. Nielsen og konkluderer, at det har været en fornøjelse at være med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fire handler

Lars D. Nielsen fortæller, at det er blevet til fire konkrete traktorsalg i løbet af de fire dage. En af traktorerne blev endda solgt, uden at der forud for messen havde været kontakt med kunden.

- Det var en kunde, der virkelig havde gjort sit hjemmearbejde og vidste helt præcist, hvad han gik efter, fortæller Lars D. Nielsen.

Han forklarer, at kunden havde sat sig ind i, hvad traktoren består af, og hvad ydelsen er med videre.

Ifølge Lars D. Nielsen gik kunden ikke målrettet efter at købe en Massey Ferguson og kiggede derfor på flere mærker.

- Men det er mit indtryk, at Massey Ferguson var førsteprioriteten, hvis prisniveauet modsvarede hans forventninger, fortæller Lars D. Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kontakt før messe

I de tre øvrige handler var kontakten alle indledt før Agromek.

De fire traktorer, som Henry D. Nielsen A/S har solgt på Agromek, er en Fendt 718, en MF 7620 og to MF 7624, som går fra 180 til 240 hestekræfter.