Abonnementsartikel

Landbrug & Fødevarers administrerende direktør, Karen Hækkerup, er i Herning for at deltage i Agromek og er imponeret over udvalget af løsninger til landbruget.

Agromek er for alvor kommet i gang og både udstillere, besøgende og journalister har haft mulighed for at kigge rundt i de store haller, som vrimler med nyheder, maskiner og fagfolk klar til at fortælle om de mange løsninger til landbruget.

Landbrug & Fødevarers administrerende direktør, Karen Hækkerup, er imponeret over det store udvalg og den megen ekspertise, som er samlet i hallerne i Herning. Messen viser tydeligt, hvad der kræves af danske landmænd, mener hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg får på messen mulighed for at møde en masse mennesker, som ved utrolig meget om landbrug og som er med til at understrege over for mig, hvor meget landbrug handler om teknologi og innovation. Det handler ikke om at have en mark og have et strå i munden, mens man pløjer, harver og sår, det er ret voldsomt teknologisk, og det kræver, at man både er lidt landmand, lidt ingeniør, lidt håndværker, har lidt erfaring indenfor management, lidt leder og alt muligt andet. Man skal ikke underkende, hvor meget der ligger i at være landmand, siger Karen Hækkerup.

Hun er især imporneret over de store maskiner.

- Jeg har fået teknikken præsenteret, når jeg har været rundt og besøge fabrikker og bedrifter, men når man på messen ser sådan nogle kæmpe maskiner, som der nok ikke kører mange rundt af på de danske marker, så taber man da selvfølgelig lige underkæben en lille smule, fordi det er helt absurd, hvad der er af højteknologiske vidundere på denne messe, siger Karen Hækkerup.