For første gang i korn og foderstofvirksomheden Brødr. Ewers' historie deltager den på Agromek.

- Rigtig mange landmænd har de seneste år ytret ønske om at kunne møde os på Agromek, og da vi nu er en landsdækkende virksomhed, mener vi, at tiden er inde til at deltage på messen, oplyser salgschef Benjamin Hansen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ifølge virksomheden danner Agromek de perfekte rammer for at møde en masse landmænd, som får mulighed for at stifte bekendtskab med virksomheden, der har eksisteret siden 1848.

Virksomheden drives i dag af Hans Otto og Claus Ewers.

Brødr. Ewers er Danmarks største privatejede korn- og foderstofforretning med ca. 120 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. 1,3 milliarder kroner.

Virksomhedens hovedsæde er stadig beliggende i Sønderborg, og man har to foderfabrikker på havnen i Aabenraa, samt afdelinger i hele Danmark og en afdeling i Nordtyskland.

- Brødr. Ewers vil på Agromek tilbyde hele servicepaletten, lige fra færdigfoder til et stort og velfungerende sortiment af øvrige hjælpeprodukter. Vores engagerede medarbejdere vil tage godt imod alle, som aflægger os et besøg på messen, og vi glæder os til at møde landbrugets beslutningstagere samt udveksle erfaringer og viden på messen, understreger salgschef Benjamin Hansen.