Abonnementsartikel

Min mand Erik og jeg modtog tidligere i år et legat fra Edvard og Ane Agerholms fond, som vi brugte på en studietur til Irland.

Min mand Erik og jeg ejer en konventionel mælkeproduktion med 135 årskøer og fuld opdræt. Jeg er dog ikke beskæftiget på gården, da jeg arbejder som økologisk kvægbrugskonsulent. Vi blev forældre i januar, og under min barsel spurgte min mand mig, om ikke det kunne være en god idé at stable en studietur til Irland på benene. Der er flere grunde til, at Irland er et spændende mælkeproduktionsland.

En af de grunde, er blandt andet færre miljørestriktioner. Der er stadig mange landmænd i Irland, hvilket vil sige at der er stemmer i landbruget, som igen giver magt ved politikerne. Både Irland og Danmark er medlem af EU, og er som sådan underlagt de samme regler - maksimum 240 kg kvælstof pr. hektar med almindelig rajgræs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Danmark må vi i 2015 give vores marker 172 kg kvælstof. I Irland er det sådan, at man også bruger 240 kg kvælstof som maksimum tildeling i form af kunstgødning. Derudover er det tilladt at køre al den gylle, man har til rådighed, på også. Og der er ingen begrænsninger for, hvilken udbringningsmetode man benytter.

At der bliver givet næsten frie muligheder for at lade græsset gro, er en af den irske mælkeproduktions store grundpiller. For klimaet i Irland egner sig perfekt til græs på linje med det, vi har hørt om New Zealand.

Læs mere om græs, sæsonkælvninger, input fra irske landmænd og hvorfor der ikke er så meget fokus på goldkøer. Alt sammen i næste nummer af Bovi, som udkommer den 21. november eller læs allerede nu artiklen ved at klikke her.