Af Kristian Troelsen

30 mio. kroner om året i hvert af de næste fire år. Det er, hvad økologien kan se frem til oven på den finanslovsaftale, Regeringen har indgået med SF og Enhedslisten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Regeringen har en plan om at fordoble det økologiske areal, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu afsætter yderligere 30 mio. kroner årligt til at booste økologien. De ekstra millioner kan for eksempel gå til at få flere til at omlægge til økologi og til at finde nye afsætningsmuligheder for danske økologiske varer i udlandet, siger fødevareminister Dan Jørgensen om den nye aftale.

Aftalen vækker glæde hos Økologisk Landsforening.

- Det er en aftale, der vil skabe eksportindtægter og jobs, for der er interesse for økologi hos flere landmænd. Samtidig vinder naturen, forbrugerne og dyrene, når regeringen fastholder en offensiv økologipolitik, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.