Abonnementsartikel

Et lavere brændstofforbrug er blandt nyhederne på Fendt 724 S4, der får danmarkspremiere ved Agromek

Fendt viser den nye 724 S4 ved Agromek og lover flere ændringer.

- Det er en opdateret traktorserie. Hvis ikke man ved det, så kan man faktisk ikke se det, men der er rigtig mange ændringer på den nye 700-serie i forhold til den eksisterende, siger Peter Midtiby, produktchef for Fendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt ændringerne er blandt andet en ny foraksel, ny bagaksel, ny motorinstallation og ny terminal. Tilladt totalvægt er nu på 14 tons, hvilket giver en nyttelast på seks tons. Også brændstofforbruget har Fendt kigget på.

Brændstof den største udgift

-Brændstofforbruget er samlet set den største udgiftspost i en traktors levetid, og hos Fendt har vi ikke valgt den billigste løsning for at opfylde Tier 4-kravene, men den løsning der giver den bedste totaløkonomi, siger Peter Midtiby med henvisning til det CSF-partikelfilter, som Fendt har udstyret traktoren med.

Fendt oplyser, at filteret er aktivt ved normal udstødningstemperatur og derfor ikke skal bruge ekstra brændstof på regenerering. Desuden mindskes AdBlue-forbruget.