Miljøminister Kirsten Brosbøl afviser at forholde sig til, om hendes ministerium leverer fagligt ansvarlige analyser, der kan bruges i lovgivningsarbejdet

Miljøminister Kirsten Brosbøl har afvist, at hendes ministerium bevidst vildleder politikerne i Folketinget, når det gælder målinger af pesticidrester i grundvandet. Men derudover ønsker hun ikke at gå ind i sagen og snakker blot udenom uden at forholde sig til kritikken.

Det mener, Claus Hansen, der har været ansat i Miljøministeriet i 31 år, og som i det seneste par uger har kritiseret Miljøministeriets håndtering af vandprøver. Claus Hansen finder det uforståeligt, at Kirsten Brosbøl ikke vil udtale sig under henvisning til, at der er tale om en faglig diskussion.

Opportunt billede

- Gu' er det da en faglig diskussion - det hele handler jo om at være faglig og ikke politisk. Min anklage går netop på, at der er serveret et politisk, opportunt billede, der desværre er løgnagtigt og vildledende, siger Claus Hansen, som pointerer, at myndighederne i mange år har været bekendt med den kritik, der nu fremføres.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Man skal lægge mærke til, at hverken Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen eller Geus, som jo er forskningsinstitution for geologi og grundvand, har forsøgt at imødegå kritikken. Det skyldes, at de ikke kan, og derfor er ministerens svar lidt "goddag mand, økseskaft", siger Claus Hansen.

Afledningsmanøvre

Han stiller sig uforstående over for, at Kirsten Brosbøl som minister nægter at forholde sig til, om hendes ministerium leverer fagligt ansvarlige analyser, der kan bruges i lovgivningsarbejdet.

- Det er da interessant, at hun snakker udenom. Og samtidig er det rent spin, når ministeren samtidig fortæller, at det går fremad med at undgå pesticidrester i grundvandet. Det er ren afledning at komme med sådan en påstand, for det er jo ikke noget, jeg er kommet ind på i min kritik, siger Claus Hansen, som samtidig efterlyser faglig dokumentation for påstanden, da han ikke har set en eneste videnskabelig analyse, der belyser tendenserne.

- Det er totalt uvidenskabeligt at sige noget om, hvorvidt udviklingen er vendt på baggrund af et enkelt år, som der er tale om her. Det viser bare, at påstanden sker uden anvendelse af videnskabelige, statistiske metoder til analyse af tendenser. EU's vandrammedirektiv foreskriver, at man skal anvende videnskabelige metoder, og at man skal undersøge, om der er en langsigtet menneskeskabt tendens til stigning i koncentrationen af forurenende stoffer. Miljøministeriet følger altså ikke vandrammedirektivets bestemmelser, selv om ministeren påstår det, siger Claus Hansen.

Basal fejl

Claus Hansen har tidligere kritiseret, at EU's vandrammedirektiv er ukorrekt implementeret i Danmark, og at man derfor laver målinger i det forkerte grundvand, hvilket resulterer i store fundprocenter i nogle prøvetagninger. Dette fokus på "store fund" frem for at følge gennemsnitskoncentrationen i målingerne er ifølge Claus Hansen også i strid med vandrammedirektivet.

- Man kan ikke påstå, at man holder øje med grundvandets udvikling og så samtidig sige, at man prøvetager der, hvor risikoen for forurening er størst. Det er en helt basal fejl og selvmodsigelse, at ministeren udtaler sig om grundvandet, når man ikke har prøvetaget tilfældigt fra dette. Enten tror ministeren, at den slags selvmodsigelser slipper igennem, eller også er hun og embedsmændene inkompetente og forstår ikke helt basal statistik om den sammenhæng, der skal være mellem univers og prøvetagning, siger Claus Hansen.

Krav i vandrammedirektivet

Der er ifølge den tidligere medarbejder i Miljøministeriet visse krav i vandrammedirektivet, når det gælder overvågningen af grundvandets tilstand. Direktivet beskriver nemlig, hvordan de enkelte grundvandsforekomster skal overvåges, og hvordan man skal beregne forureningsgennemsnit.

- Der står i direktivet, at det enkelte mål for monitering - overvågning - er den såkaldte grundvandsforekomst, og at man skal tage prøver tilstrækkelig hyppigt til at opdage påvirkning mindst én gang om året. Der står desuden, at der skal være flere moniteringspunkter i hver grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster, og gennemsnittet skal så dannes ud fra disse moniteringspunkter. Det er dette gennemsnit, der skal følges. Heller ikke på det punkt følges vandrammedirektivet, der desuden foreskriver, at man skal følge middelkoncentrationen og ikke fundprocenter. Fundprocenter findes slet ikke i vandrammedirektivet eller nogen anden lovgivning, siger Claus Hansen.

For få målinger

I øvrigt er målinger af koncentration ifølge Claus Hansen kun beskrevet for tre stoffer og tre nedbrydningsprodukter, de såkaldte metabolitter.

- Så når man lægger nogen som helst vægt på fundprocenter følger man heller ikke vandrammedirektivet. Jeg tror i øvrigt at man med den helt utilstrækkelige monitering, der udføres i dag, rent faktisk er ude af stand til at beregne et årligt gennemsnit. Både på grund af de alt for få målinger, men også fordi der ikke foreligger en konceptuel model for, hvorledes man danner et årligt gennemsnit, hvor man på en eller anden måde skal vægte de individuelle målinger. Så ministeren har ganske enkelt ikke ret, slutter Claus Hansen.