Abonnementsartikel

Komatsu er klar med en ny landbrugs-ged som overrasker på dansk maskinstation.

Der har været store forventninger til den nye landbrugs-ged fra Komatsu, og på Jørgens Maskinstation nær Grindsted, fortæller en maskinfører, at der er sket mærkbare ændringer:

- Det er faktisk en 80 procent ny gummiged, og den kører rigtig fint, fortæller Klaus Lauridsen, maskinfører hos Jørgens Maskinstation, som har haft den nye Komat'su WA320 gummiged på demonstration i majssæsonen 2014.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den kan virkelig skubbe noget majs op i ensilagestakken, og den giver ikke op på samme måde som den tidligere model, hvor hydrostaten virkede meget død i geden, men det gør den bestemt ikke mere fortæller Klaus Lauridsen.

Han bakkes op af Kasper Vissing, produktchef for Komatsu hos Scantruck, som er den danske importør af Komatsus produktprogram:

- Den nye gummiged er ikke bare udstyret med den nye fire-trins Komatsu HST-hydrostatiske transmission, men har fået en ny funktion, som Komatsu kalder for SmartLoader Logic. Her vil maskinen ud fra en række sensorer sørge for, at motorens effekt bruges der, hvor der er brug for den. Det betyder mest muligt kraft til transmissionen, og hvis chaufføren eksempelvis benytter skovlen på geden, vil systemet selv sørge for at give netop nok effekt til opgaven og dermed hele tiden optimere geden for optimal ydelse.

- Det betyder også, at motorydelsen på gummigeden ikke er ret stor i forhold til det kraftoverskud der er til rådighed under arbejdet. Dette er medvirkende til klassens laveste brændstofforbrug, påpeger Kasper Vissing.

Med en egenvægt på 16 ton og en motorydelse på 170 hestekræfter er det forholdsvis få hestekræfter pr. kg egenvægt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Service inkluderet

Den nye Komat'su WA 320 er først og fremmest opdateret med ny motor, som overholder Tier 4I-emissionskrav, og det gør geden uden brug af SCR-teknologi med AdBlue-tilsætning til udstødningsgassen.

- Det betyder, at der kun skal fyldes diesel på gummigeden ved tankning, fortæller Kasper Vissing.

Maskinen benytter EGR-teknologien, hvor udstødningsgassen recirkuleres og nedkøles, før det benyttes i motorens forbrænding igen. Det minimerer NOx-partiklerne som er et krav, men skaber PM- partikler, som også skal minimeres i Tier 4 I-motorkravet.

PM-partiklerne brændes derfor op i en dieselpartikelfilter-katalysator (DPF).

- Som noget unikt ved Komatsus partikelfilter-system er, at der er en stor passiv regenering som sker løbende. Dette betyder at den aktive regenerering ikke er nødvendigt så ofte hvilket giver en brændstofbesparelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En DPF-katalysator skal udskiftes efter 4.500 timer, men vi afholder omkostningerne til skiftet, da vi tilbyder Komatsu Care til den nye gummiged, fortæller Kasper Vissing og uddyber:

- Det betyder, at Scantruck udfører alt servicearbejde inklusiv olie inden for de første tre år eller de første 2.000 timer. Desuden udskifter vi også DPF-katalysatoren uden beregning ved 4.500 timer.

Gummigeden leveres også med Komtrax, som er Komat'su overvågningssystem, der blandt andet gør det muligt at aflæse fejlkoder i maskinen fra Scantrucks hovedkontor i Skive i Midtjylland, selvom maskinen måske står på Bornholm.

Ny kabine

Foruden opdateringer i motorrummet, så gemmer den nye Komat'su gummiged også på en ny kabine med et større glasareal. I følge Komatsu er lydniveauet på 69 dB(A) og kabinen indeholder desuden et køleskab, bakkamera samt et syv tommer LCD-skærm med dansksproget menuer for let navigering i de forskellige menuer til maskinens opsætning.

- Hele maskinen er opbygget af Komatsu komponenter fra egen fabrik i form af kabine, motor, transmission, aksler og så videre, og det betyder, at maskinen derfor ikke er et samlestykke af fremmed komponenter, påpeger Kasper Vissing.