Miljø- og Naturstyrelsen anvender trods adskillige advarsler en forkert definition af, hvad grundvand egentlig er. Det kan føre til, at der måles langt større grundvandsforekomster af eksempelvis pesticidrester og nitrat, end der reelt er tale om.

Det fremgår af nye oplysninger fra Claus Hansen, der gennem 31 år var ansat i Miljøministeriet, og som for nyligt afslørede manipulation med statistikkerne for pesticidrester i grundvandet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han mener, at politikerne dermed får et forkert grundlag at træffe beslutningerne på til trods for, at Miljøstyrelsen gentagne gange er blevet gjort opmærksom på problemet.

Vildledning

- Der var i starten af 2000-tallet i forbindelse med hetzen mod Roundup megen vildledning og misforståelse om relationen mellem drænvand og grundvand. Under denne proces, hvor jeg forsøgte at dæmme op for denne vildledning, læste jeg Vandrammedirektivet for første gang i den danske version, og det gik op for mig, at der havde indsneget sig en alvorlig fejl i oversættelsen til dansk. Det betød reelt, at direktivet var implementeret forkert i Danmark. Jeg blev første gang opmærksom på fejlen i 2003 og gjorde de ansvarlige opmærksomme på den og har forsøgt mange gange siden. Men helt uden effekt, siger Claus Hansen til Maskinbladet.

Basal geologi

Claus Hansen tager i sin kritik udgangspunkt i, hvad han kalder basal geologi, og hvor landbrugsjord består af to lag - nederst en zone, hvor alle hulrum er fyldt med vand - den mættede zone - og øverst en zone, hvor hulrummene er fyldt med luft - den umættede zone. Vandrammedirektivet definerer grundvand som det vand, der ligger i den mættede zone.

- Og dermed er det vand, som ligger i den anden zone (den umættede zone, red.) ikke omfattet af direktivet, forklarer Claus Hansen.

Grammatik for viderekommende

Den danske implementering af Vandrammedirektivet giver imidlertid følgende definition af grundvand:

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Grundvand er alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden."

Claus Hansen påpeger flere fejl i denne definition, men den væsentligste er, at man skriver "i mættede zoner". Det vil sige, at det entydige geologiske entalsbegreb er blevet erstattet med flertal og dermed kan omfatte meget andet end netop den mættede zone og altså også grundvand i den umættede zone. Og det er her, konsekvenserne for landbruget viser sig.

- Det siger sig selv, at grundvand, der ligger højere, alt andet lige er langt mere sårbart over for udvaskning af både pesticider og næringssalte - eksempelvis nitrat. Og hvis man hele tiden flytter prøvetagningen hen, hvor risikoen er størst for at finde pesticider og måske nitrat, så sker det måske netop ved, at man i højere og højere grad prøvetager i det højtliggende grundvand, der slet ikke er omfattet af direktivet, siger Claus Hansen og fortsætter:

Fortegnet billede

- Det er klart, at dette i meget høj grad er med til at fortegne billedet af grundvandets tilstand i Danmark, og at fortegningen går i retning af at overdrive og dermed vildlede befolkning og Folketinget. Så ud over, at der er fejl i metoden, hvormed man beregner vandkvaliteten, er uoverensstemmelsen med Vandrammedirektivet altså også med til at skævvride billedet.

Claus Hansen har forsøgt at finde ud af, hvor stor en andel af prøvetagningen, der sker i den mættede zone - altså det grundvand, direktivet omhandler - og hvor stor andelen er fra andet grundvand - altså det grundvand, der ikke er omfattet af direktivet. Men indtil videre uden held.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan se i rapporterne, at der bliver målt på grundvand fra den umættede zone, så det er dokumenteret, at det finder sted, men omfanget indikeres ikke. Det må være på tide, at nogen aftvinger styrelserne svar på dette, siger Claus Hansen.

Rigsrevision måske også vildledt

Han understreger, at hele den fejlagtige opfattelse af Vandrammedirektivet indgik i Miljø- og Naturstyrelsens præsentation for Rigsrevisionen, da denne for få år siden gennemgik hele pesticidområdet i forbindelse med grundvandsbeskyttelsen:

- Det er vel uundgåeligt, at Rigsrevisionen også her er blevet vildledt, ligesom alle andre er blevet det. Jeg har i lang tid internt prøvet at trænge gennem hos de relevante myndigheder. I starten hos Miljøstyrelsen, da området lå hos dem, og senere hos Naturstyrelsen. I alle tilfælde blev det tiet ihjel. Efter jeg forlod ministeriet, har jeg genoptaget dette arbejde. Indtil nu uden resultat, siger Claus Hansen.

Tilståelsessag

Naturstyrelsen har ifølge Claus Hansen nægtet, at der foreligger en fejl. Men det indrømmede den faglige medarbejder dog i Miljøstyrelsen i 2003, da denne skrev: "Grundlæggende tror jeg, vi må sige, at hvad der er baggrunden for den danske oversættelse, fortaber sig i det dunkle, men at den er fejlbehæftet, er der ikke tvivl om. Jeg vil i tvivlstilfælde holde mig til den engelske tekst".

- Det er en ren tilståelsessag. Naturstyrelsen har desuden i forskellige svar på mine forespørgsler forsøgt at give ganske forvrøvlede tekniske bortforklaringer såsom, at der var tale om mindre unøjagtigheder og lignende. Den har hele tiden forsøgt at bortforklare og undvige, og der er i hvert fald ikke sket noget som helst. Naturstyrelsen har således været meget lidt hjælpsom med at finde ud af, hvor fejlene stammer fra og har ikke selv gjort noget for at finde ud af det. Den svarer blot, at den ikke ved det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aktindsigt viser fejlen

Claus Hansen har dog selv via en aktindsigt - hvor han ifølge eget udsagn blev tæppebombet med dokumenter og selv kunne få lov at prøve at finde det relevante - fundet præcis de dokumenter, hvor det er gået galt. De viser, at der i de første udkast anvendes en korrekt dansk oversættelse af begrebet ?mætningszonen? som bestemt ental - den samme term, som allerede findes i det daværende grundvandsdirektiv. Men det ændres pludselig til flertal, dog stadig i ét ord. Senere ændres det igen til flertalsform, men i to ord.

- Der er ikke nogen antydning af hvorfor. For mig at se er der to muligheder. Enten har danske myndigheder ønsket disse ændringer og har introduceret dem successivt. Det vil forklare, hvorfor de har fået lov at blive stående. Eller også er der tale om inkompetence hos de fagfolk, der står for oversættelsen af lovtekster, siger Claus Hansen.

Inkompetent

Han mener samtidig, at det vil være inkompetence hos de danske myndigheder, hvis ikke de har opdaget en eventuel oversættelsesfejl, som nu kan være skyld i problematikken.

- Spørgsmålet er, om det ikke er ansvarspådragende. Specielt når man tænker på, hvor store konsekvenserne er. Det skaber jo et betændt klima omkring pesticider. Så betændt, at vi jo for et par år siden så, at Ida Auken nærmest lovede, at hvis hun fik magten, så ville hun forbyde bentazon på basis af grundvandsmonitoreringen. Mange har jo også talt for at forbyde Roundup - ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening og DANVA. Det er så lykkedes at forpurre disse tiltag, men kun med brug af mange ressourcer, og det har påvirket adfærden hos landbrug og kemifabrikanterne, slutter Claus Hansen.