Den danske regeringen opfordrer nu EU til at indføre en støtteordning, som skal hjælpe den danske svinebranchen, der er hårdt ramt af Ruslands boykot af landbrugsvarer fra EU.

- Russerne køber normalt rigtig meget svinekød, så på grund af boykotten står danske producenter lige nu med produkter, de ikke kan komme af med eller må sælge til dumpingpriser, siger Dan Jørgensen (S).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor synes jeg, der er brug for en timeout på markedet, indtil situationen har ændret sig, eller producenterne har fundet andre steder at sælge deres produkter, siger Dan Jørgensen ifølge Ritzau.

Som om det russisk forbud mod import af fødevarer fra EU ikke allerede ramte danske producenter hårdt nok i forvejen, så meddelte Rusland for et par uger siden, at der ville blive foretaget stramninger af listen med produkter, som er omfattet af importforbuddet.

Det russiske boykot har varet siden 8. august.