Abonnementsartikel

Selv om det blev dyrt og besværligt at dyrke roerne selv, er Ivan Skov ikke i tvivl om, at køerne skal fodres med roer igen næste år.

Sidste efterår håbede mælkeproducent Ivan Skov, at et nyt sats på roer i foderplanen ville øge selvforsyningsgraden og dermed bundlinjen for bedriften, der har til huse nær Skive i Midtjylland.

Og produktet fra de 10 hektar med roer har ganske vist også øget andelen af hjemmeavlet foder, men det blev også en del dyrere og mere besværligt, end Ivan Skov havde regnet med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror, jeg havde undervurderet, hvor meget arbejde der reelt set er ved sådan nogle roer, og hvor langt der er igen, efter at de er lagt i roekule, fortæller han.

Meromkostningen ved roer i stedet for majs viste sig at være 3.000 kroner pr. hektar - og det er før rensning og hjemtransport. Den del udgjorde cirka 11-12 øre pr. FE, og da udbyttet fra roemarken har været den samme som fra majs, betyder det, at roerne har kostet mere end 4.000 ekstra pr. hektar i forhold til majs.

Godt for køerne

Trods de høje omkostninger gav roerne ikke underskud. Prisforskellen hentede Ivan Skov hjem på mælkeprisen, der med en forhøjet fedtprocent på 0,2 procent og øget protein på 0,07-0,1 procent steg med 10-12 øre pr. liter.

Samtidig har han kunnet se på køernes energiniveau, at roerne har gjort en forskel.

- Køerne udnyttede energien meget bedre, når de blev fodret med roer. De holdt ydelsen med foder, vi selv havde produceret. Og roerne skubbede noget den andel sodakorn, vi normalt brugte, ud af foderplanen, siger Ivan Skov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor har Ivan Skov også valgt at beholde roerne i foderplanen til den kommende sæson. Han vil bare ikke dyrke dem selv.

Holde fokus

- Vi køber roerne fra en landmand, som går lige så meget op i marken, som vi gør i køerne. Vi øger endda mængden til 15 hektar, så vi kan ensilere og fodre med roer hele året rundt, forklarer mælkeproducenten.

På den måde sparer han sig selv og sine medarbejdere for det store arbejde med roerne.

- De skal passes grundigt, sådan nogle roer. Man skal sprøjte dem lige på det rigtige tidspunkt og og med seks dages mellemrum. Så snart der kommer ukrudt, er det for sent - man kan prøve at holde marken ren, men det bliver aldrig rigtig godt. Så det er bedre, at det er en, der virkelig går op i markarbejdet, der klarer roerne, siger han.

På sin egen mark går Ivan Skov til gengæld tilbage til at dyrke majs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har ikke nok jord til at dyrke det hele selv, så vi plejer alligevel at købe noget majs ind. Så kan vi lige så godt købe roerne og så holde os til det, vi kan finde ud af. Majs fungerer fint for os, så det kan vi godt selv stå med samtidig med, at vi holder fokus på det, vi synes, er sjovest - nemlig køerne, siger han.

Fordelen ved at købe roer er ifølge Ivan Skov også, at man er sikret en god kvalitet.

- Roerne har altid et tørstofindhold på 1,0 kg pr. FE, mens majs svinger fra 1,07 i et godt år til 1,27 i et dårligt år, så du ved aldrig, hvad du får, forklarer han.

Trivsel i centrum

Med udliciteringen af roe-opgaven bliver der igen mere tid til at værne om køernes trivsel, som Ivan Skov især har i fokus på sin bedrift.

Han nyder at se, hvordan køerne har fået det bedre efter skiftet til sand i sengebåsene for et par år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tidligere kunne vi se på tredje- og fjerdekalvskøerne, at de var klar til udsættelse. Mange af køerne nåede ikke at få fjerde kalv. I dag har vi forlænget holdbarheden med i hvert fald en hel laktation i gennemsnit, fortæller han.

Det er især køernes ben, der er blevet bedre.

- Vi ser langt færre knusninger, og digital dermatitis, som vi ellers har bøvlet en hel del med, er mindst reduceret med en tredjedel. Digital er en sygdom, vi nok aldrig kommer helt af med. Der er nok omkring 10 procent af køerne, der konstant har det, men vi gør, hvad vi kan og forbinder konsekvent, når vi ser noget, siger Ivan Skov.

Han insisterer på selv at klovbeskære.

- Det er en stor del af det med at have fokus på, at dyrene har det godt. Hvis du ringer efter klovbeskæreren, gør du det jo ikke, når du kun har en enkelt ko, der går skidt. Så samler du dem sammen, og skaden bliver værre, så det kan hurtigt betale sig at gøre det selv, mener mælkeproducenten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan ikke udvide

Fordi Ivans Skovs bedrift ligger lige i udkanten af byen, er det ikke muligt at udvide bedriften. Han havde dog alligevel fundet en genvej til at øge koantallet.

- Fordi holdbarheden af køerne er forbedret, kan vi klare os med færre kvier. Så vi har via anmelderordningen konverteret nogle ungdyr til køer, forklarer han.

Bedriften er gået fra en godkendelse af 170 til 130 ungdyr og fra 160 til 180 køer - i teorien i hvert fald.

- Nu var det jo meningen, at vi skulle øge antallet af køer, men vi har ikke været heldige nok til at købe kvote til de priser, der har været i år. Det er uforståeligt, at folk vil betale 1,60 kroner for noget, der er værdiløst til april. Men for os har det betydet, at vi har været nødt til at sælge køer i stedet for, fortæller han.

I løbet af sommeren har han solgt 30 køer til levebrug, og han har en forventning om at sælge 12 mere til en belgier i løbet af efteråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jo en skam, for vi kan producere masser af mælk, men det må vi så vente med til april, lyder det ærgerligt fra Ivan Skov.

Han kan dog glæde sig over at have nogle køer, der yder rigtig godt, så når kvoten afskaffes, skal der bare fuld fart på.