Det er blevet en større og større udfordring, at lave et ordentligt såbed, i takt med at det areal som skal tilsåes, stiger på den enkelte bedrift og hensynet til den enkelte mark bliver derfor mindre.
I mange tilfælde har traktorføreren heller ikke kendskab til den enkelte mark, og udfordringen er ikke mindre på bedrifter med uens og til tider stiv jord. Og sådanne bedrifter findes der rigtig mange af.
Hvad er det rigtige valg af såsæt og såteknik på sådanne bedrifter?
Det vil Centrovice forsøge at besvare ved at stille skarpt på medlemmernes såbed i 2014 og 2015. Vi har derfor etableret en vinterraps-demomark på Gaunbygaard, en ejendom under Eskelund A/S. I midten af september etablerer vi en tilsvarende vinterhvede-demomark.
Plan for etableringen
Vi har etableret marken med fem forskellige typer af såmaskiner. Mærket af den enkelte såmaskinetype er valgt tilfældigt og er i denne sammenhæng ikke så afgørende.
1. Et traditionelt rotorsæt (Kuhn)
2. Grubbesåning på 57 cm (HEVA)
3. Stubharve med så aggregat (Kverneland CTC)
4. Traditionel såmaskine med skiveskær (Väderstadt)
5. Rækkesåmaskine til reduceret jordbearbejdning (Horsch Focus TD)
Demoen er etableret i stor skala, og alle parceller er 12 meter brede. I den ene halvdel er halmen fjernet, og i den anden halvdel er den snittet efter høst. Alle led har fået 40 kg N, og i de tilfælde hvor såsættet ikke har gødningsudstyr, er gødningen tilført oven på jorden lige efter etablering.
Derudover udfordrer vi alle såmaskiner også under forhold, som ikke er deres optimale. Alle maskiner har kørt hvor der forud for såning er:
? Pløjet
? Harvet i 5 cm efter høst og 20 cm kort før såning
? Harvet i 5 cm
? Brakpudset lige efter høst
? Ingen jordbearbejdning forud for såning
Udsædsmængde
Alle såsæt fik til opgave at udså 40 planter pr. kvadratmeter. Den reelt udsåede mængde ses i tabel 1. Det traditionelle såsæt med skiveskær er det eneste, som har udsået mere end den planlagte mængde.
Første vurdering
Demoen i raps er etableret den 11. august under meget tørre forhold, hvor det var svært at holde ploven nede i jorden på den stive jord. I ugen efter etablering var der udbredt nedbør.
Hvad har vi set i demoen, frem til nu;
1. En meget uensartet fremspiring. I skrivende stund har nogle planter to og andre fire fuldt udviklede løvblade.
2. En uensartet fremspiringsprocent.
3. Snegle i de led, hvor der er meget halm, på trods af at der er kørt med fem kg Sluxx dagen efter såning og igen 14 dage senere.
4. Spredte gnav af rapsjordlopper den 1. uge i september.
Fremspiringsprocenten
De fremspirede planter blev optalt 1. september og variationen mellem såmetoder var stor. (Tabel 2) Det overrasker, fordi alle såsæt var indsået på stedet forud for etablering. Fremspiringsprocenten er opgjort i forhold til den aktuelt udsåede udsædsmængde pr. kvadratmeter for det pågældende såsæt.
Vi har i flere led talt flere planter, end der reelt er sået. Dette kan der være flere årsager til, blandt andet usikkerhed ved optælling eller evt. spildplanter.
Hvor fremspiringsprocenten er lav, kan det skyldes snegle, og det kan ikke udelukkes, at nogle frø ikke var spirret frem på optællingstidspunktet.
Observationer til nu
I en demo uden gentagelser, skal man være forsigtig med at konkludere for meget. Det ser dog ud til, at alle såsæt som gennemsnit klarer sig bedst på pløjet jord.
Endvidere er der ikke overraskende en fremspiringsprocent som er cirka 25 procent ringere i den del, hvor der har ligget halm forud for etableringen, også hvor der er pløjet forud for såning. Det kan delvis skyldes de snegle, som er observeret i de første uger efter fremspirring.
Der er ligeledes en tendens til, at de to såmetoder, som er mindst påvirket af halm, er grubbesåmaskinen og den harve, som er påmonteret et såaggregat, dog med en noget lavere fremspirringsprocent end den, vi ser ved anvendelse af de mere traditionelle såmaskiner på pløjet jord.
De visuelt flotteste og mest ensartet fremspirrede planter i skrivende stund er dem, som er etableret med grubbesåmaskine. Lad os se om dette førstehåndsindtryk, fortsætter hen over vækstsæsonen.
Følg demomarkerne
Har du også fået lyst til at stille skarpt på dit såbed, så kig forbi demomarkerne med vinterraps og vinterhvede. Oplev de maskiner, som har etableret dem, og sæt fokus på indstilling af ploven. Der er Åbent hus på Eskelund A/S, Gaunbygård, Assensvej 45, 5560 Aaruptorsdag den 9. oktober 2014 klokken 10-15, hvor alle er velkomne og kan opleve effekten af de forskellige såmetoder og -udstyr i forskellige afgrøder under forskellige vilkår, hvor jorden er forbehandlet på forskellig vis. Afgrøderne er raps og hvede, og der udstilles maskiner og grej til såning med mere.
