Abonnementsartikel

Et flertal af de adspurgte i en undersøgelser mener, at fødevareminister Dan Jørgensen burde flytte fokus fra nationalretter til noget andet.

Dansk landbrug står over for en række udfordringer, men et af de emner, som fødevareminister Dan Jørgensen prioriterer for tiden, er at finde en dansk nationalret.

En undersøgelse foretaget i A&B Analyses Danmarkspanel i uge 41/42 2014, som Altinget står bag, viser, at flertallet af de adspurgte mener, at Dan Jørgensen bør flytte fokus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fødevareminister Dan Jørgensen har i år afsat 2,1 millioner kroner til at forbedre danskernes madvaner med initiativer som måltidstænketank, folkehøring, konkurrence om Danmarks nationalret o. lign. Mener du, at det er den rette politiske prioritering fra ministerens side, lød spørgsmålet.

Hertil svarede 54,9 procent nej, 32,3 procent ja og 12,9 procent ved ikke.

Særligt i region Nordjylland og Syddanmark var de adspurgte spektiske. Henholdsvis 63,2 procent og 61,9 procent svarede nej. Mest positiv var man i Hovestaden, hvor 40,5 procent svarede ja.

Dan Jørgensen siger til Altinget:

- Jeg har sat de her initiativer i søen, fordi jeg gerne vil skabe en debat om danskernes mad og give ny inspiration, som kan styrke den danske madkultur.