Efter succesfulde tests på Island er Massey Ferguson klar til at køre til Sydpolen i en MF 5610-traktor.

Manon Ossevoort kaldet Traktor Girl skal stå i spidsen for Antarctica2-missionen en 2.350 km lang ekspedition tværs over sne og is.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med missionen vil man efterligne Sir Edmund Hillary, der kørte til Sydpolen ved hjælp af tre Ferguson traktorer tilbage i 1958.

Antarctica2-ekspedition bliver organiseret for at understrege behovet for bæredygtig fødevaresikkerhed gennem tilvejebringelse af tilgængelige teknologier og innovative tjenester for at muliggøre, at fremtidige landbrugere kan opfylde verdens voksende behov for fødevarer.

Tests

MF 5610-traktoren er blevet modificeret på Agcos Beauvais-fabrik og har klaret sig godt under sine to uger i Island.

- Traktoren har klaret sig overordentlig godt i vore prøvelser, siger Massey Ferguson Engineering Projektleder Olivier Hembert.

- Den skal udholde temperaturer ned til minus 40 grader, højder op til 3.400 meter og tackle dyb, blød sne. Omgivelserne kræver pålidelig teknik, som Massey Ferguson er kendt for. Tidligere forsøg i Island og Frankrig blev gjort for at kontrollere præstationen i sådanne forhold og ved meget lave temperaturer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Missionen starter omkring den 24. november og planen er at være fremme på Sydpolen omkring den 15. december.

Det bliver muligt at følge turen live på nettet.

Støtte til Antarctica2 bliver leveret af partnere herunder Massey Ferguson, Trelleborg, Agco Finance, Castrol, Agco Parts, Fuse Technologies og Mechatrac.