Hvis man nævner Indonesien, vil de fleste mennesker tænke på turistparadiset Bali og ikke de enorme malkekvægsbedrifter, der er i landet.

Et par hundrede kilometer vest for dette berømte turistparadis, i en højde på cirka 1.400 meter over havets overflade, ofte indhyllet i sky, ligger Ultrajayas malkekvægsbesætning med cirka 3.000 dyr, hvilket er den største mælkeproduktion i det østlige Java.

Artiklen fortsætter efter annoncen

PT Ultrajaya Milk Industry er et selskab, der formelt blev oprettet i 1971 og er Indonesiens førende producent af mejeriprodukter.

Den geografiske høje placering af gården betyder, at dagtemperaturerne er relativt lave set ud fra indonesiske standarder. Samtidig er nætterne køligere - helt ned til otte-ni grader celsius - og det regner meget i området.

Gården, der plejede at være en teplantage, dækker 60 hektar, hvor de 35 hektar er fodergræs og lucerne. Da det regner meget i området, er høje udbytter opnåelige.

- Udbytterne er tre gange højere end i England, fortæller Jeremy Hoskin og uddyber:

- Det er de også nødt til at være, da jorden her koster 10.000 dollars pr. hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere i Bovi

Læs mere i det nyeste nummer af Bovi, der udkommer fredag den 17. oktober.

Har du abonnement på bladet kan artiklen allerede nu læses på www.bovi.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her. Der kan bestilles abonnement på www.bovi.dk eller 7620 7970.