Det var krisen, der gav Johnny Høgild Pedersen ideen til at starte Hoegild, og her knap et år efter tyder det på, at virksomheden er en succes.

I et indslag på TV Midtvest fortæller Johnny Høgild Pedersen, at han har fået så travlt, at der siden den spæde start er blevet ansat 13.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faktisk bliver der for tiden solgt så mange fuldfodervogne, at Hoegilds kvindelige salgskonsulent må give en hånd med.

Ideen til virksomheden kom, da Johnny Høgild Pedersen, der har en fortid hos JF, lagde mærke til, hvor mange brugte vogne, der stod rundt omkring - nærmest som skrot.

Og da landmændendes økonomi samtidig ikke rækte til at købe nyt, så besluttede han at starte en virksomhed, som forvandler de brugte vogne til nye.

- Det har været afsindigt spændende, massere af udfordringer. Der har været dage, hvor man tænkte åh nej, hvad er det man har sat gang i, siger Johnny Høgild Pedersen.

Se indslag her.