Fremover skal én maskinforretning have det overordnede salgsansvar for Massey Ferguson-salget på hele Fyn.

Heden Maskinforretning A/S og Axel Knudsen Maskinforretning ApS i Kauslunde indleder pr. 1. november 2014 et strategisk samarbejde omkring salg og service af Massey Ferguson.

Det nye samarbejde betyder, at Heden Maskinforretning overtager det overordnede salgsansvar for Massey Ferguson-salget på hele Fyn på samme måde, som den i dag har det for Fendt.

Fremover vil Axel Knudsen Maskinforretning primært fokusere på at fastholde og udbygge sin ekspertise indenfor service af Massey Ferguson og vil også fremover formidle salg af MF-produkter til sine kunder via det nye samarbejde med Heden Maskinforretning.

- Nu kan vi koncentrere vores investeringer og fokus på at udbygge vores speciale i at servicere MF produkter og kan ud over vores eget velassorterede reservedelslager også trække på Hedens. Dermed kan vi give vores kunder den optimale service, siger Per Knudsen, indehaver af Axel Knudsen Maskinforretning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det store og brede Massey Ferguson produktprogram stiller store krav til disponering, lagerføring og uddannet salgspersonale. Det får vi med samarbejdet mulighed for at drage nytte af på hele Fyn, siger adm. direktør og medindehaver af Heden Maskinforretning, Lars Kristiansen.

Færre landbrug

Om baggrunden for samarbejdet skriver Agco, at kunderne stiller større krav til viden og service, og at der bliver færre landbrug at handle med.

For at leve op til kundernes stigende krav og forventninger kræves der store investeringer for forhandlerne i personale, udstyr og lagerføring af nye maskiner og reservedele.

Formålet med samarbejdet er derfor i fælleskab at sikre konkurrencekraft og ekspertise ved at reducere de samlede omkostninger.

Begge forretninger understreger at det de fortsætter som to selvstændige juridiske enheder.