Abonnementsartikel

Den nye salgs- og marketingchef, Finn Søndergaard, der kommer fra Scan-Agro, har arbejdet med sprøjteteknik i over 20 år.

Brdr. Toft Maskinforretning A/S i Sabro ved Århus har pr. 1. oktober ansat Finn Søndergaard som salgs- og marketingchef. Finn Søndergaard får ansvar for udvikling af forretningens aktiviteter inden for sprøjteteknik og udstyr til flydende gødning.

Finn Søndergaard, der er uddannet landbrugstekniker, har arbejdet med sprøjteteknik i over 20 år og har bl.a. været omkring Hardi, Danfoil, Scan-Sprayer og Knight sprøjter. Han har senest været ansat 12 år hos Scan-Agro i Hadsund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med ansættelse af Finn Søndergaard får Brdr. Toft også mulighed for at servicere kunder, der i dag kører med Knight og Scan-Sprayer mark- og tågesprøjter.

Brdr. Toft har siden 2001 importeret Bargam sprøjter og har siden solgt tæt på 700 Bargam sprøjter i Danmark. Virksomheden har lagt en strategi for at udvikle sprøjteforretningen yderligere lidt efter engelsk forbillede, hvor der findes specialiserede forretninger, såkaldte "Sprayer Specialists", det vil sige specialister i sprøjteteknik med god bredde i produktprogrammet, både på sprøjter, udstyr til flydende gødning og tilbehør som dyser, pumper, filtre, computere, fittings mv.

Brdr. Toft samarbejder med en række forhandlere i Danmark og Sverige omkring salg af sprøjteteknik.