Under navnet LMB Finans har LMB indgået aftale med Nordea Finans om en finansieringsløsning til de danske Claas-forhandlere.

Det har længe været et stort ønske for LMB Danmark A/S og for landets Claas-forhandlere at kunne tilbyde en attraktiv finansieringsløsning, skriver LMB i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

LMB Finans skal ikke kun hjælpe med salget af nye Claas-maskiner, men skal også understøtte salget af brugte Claas-maskiner samt nysalg af andre mærker hos Claas-forhandlerne.

LMB Finans bliver en produktgren hos LMB på linje med mejetærskere, traktorer og græsmaskiner, og derfor vil LMB Finans få samme fokus i form af en dedikeret salgschef "udlånt" af Nordea Finans A/S:

Brian Bendtsen har arbejdet seks år hos Nordea Finans A/S og har stor erfaring med finansiering fra bl.a. lastbilbranchen, hvor han også tidl. har arbejdet som sælger.

Samtidigt med lanceringen af LMB Finans, som har fået sit eget produktlogo, har LMB benyttet lejligheden til at lave en justering af deres firmalogo, så det bedre passer med deres nuværende situation som et selvstændigt selskab i Lantmännen-koncernen.