En ekspertgruppe arbejder på højtryk på at skabe et rådgivningsværktøj, som skal bane vejen for højere udbytter i kløvergræsmarken.

Gruppen forventer, at økologiske landmænd snart kan få glæde af værktøjet, som vil kaste lys på de forhold på bedriften, som har betydning for, om udbyttet stiger eller falder i kløvergræsmarken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målet er at give den økologiske landmand 1.000 foderenheder mere pr. ha i græs, og det er et nøgleforhold, som skal ændres, for at økologisk mælkeproduktion igen får en økonomi, der er bedre end økonomien i konventionel mælkeproduktion.

DLBR Dansk Økologi er navnet på udviklingssamarbejdet mellem lokale DLBR-centre og Videncentret for Landbrug, Økologi. Formålet er i fællesskab at skabe økonomisk og økologisk robusthed på økologiske bedrifter og bedrifter under omlægning.