Maskinbladet, Tyskland

Når der bliver fremstillet en finsnitter med 5.500 helt nye stumper, så kræver det noget afprøvning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbage i 2009 kørte den første John Deere prototype på en ny finsnitter i marken. Men finsnitteren, som blev testet tilbage i 2009, ser langt fra ud som resultatet i dag.

- Det er uhyre vigtigt med meget grundige test forud for lancering af et nyt produkt, fortæller Claus Joseph, som er produktingeniør på den nye finsnitter, som i mange år har gået under dæknavnet "X8"

Han fortæller, at markedet for landbrugsmaskiner i dag ikke kan tillade, at en maskine sendes for tidligt på markedet.

- Når en helt ny maskine præsenteres med mange nye koncepter, så har maskinen ikke mange chancer hos eksempelvis de danske landmænd og maskinstationer, hvis der viser sig at være nogle problemer, understreger Claus Joseph, som gør opmærksom på, at maskinen skal leve fuldt ud op til forventningerne med det samme.

Mange teams er involveret.

Claus Joseph har arbejdet for John Deere inden for selvkørende finsnittere i over 20 år, og han fortæller, at man i dag ikke har så lang tid som før i tiden med at få nye produkter på markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I dag skal vi gerne have de nye maskiner hurtigt på markederne for at være med, udviklingen går så stærk at blot få års forsinkelse kan koste store markedsandele. Han fortæller, at et projekt som en ny finsnitter kræver et godt teamwork af flere teams.

- Der er teams som kun koncentrerer sig om afgrøde flæset, teams som har hydraulik i fokus, et team som har styr på elektronikken, et team for ramme opbygning, et motorteam, et testteam, som arbejder i marken og så videre.

- Den helt store udfordring med de mange teams er at følges ad. Det hjælper ikke noget at motorteamet er klar til at få motoren monteret, men teamet med rammebygningen ikke er klar eller måske ikke har plads nok i motorrummet, fortæller Claus Joseph.

Derfor betyder projektstyring utrolig meget, når et sådan projektet som en hel ny finsnitter skal fremstilles og produceres.

Fra prototype til produkt

I 2008 blev den første prototype i "X8"-projektet sendt ud til nogle udvalgte John Deere kunder i Tyskland. Maskinen var skjult som en 7750 finsnitter, selvom indmaden var ændret meget. I starten af 2009 var man klar med ny indføring og snittecylinder bygget til 1.000 hestekræfter, og John Deere bygger bogstaveligt to John Deere 7750 finsnitter sammen, og finsnitteren drager i marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2011 er man klar til de første egentlige test med det nye indføringssystem, som præsenteres endelig nu i den nye 8000-serie - dog stadig i en prototypeudgave og underdæknavnet "X8".

John Deere har haft næsten 20 prototyper ude på markedet i både Europa, men også i Amerika samt Rusland, og det er præcis de maskiner, man har set spionbilleder af på internettet.

Efter grundige test i 2011 i både biomajs i Tyskland, vådt og sejt græs i England og ekstremt tørre majs i Amerika tog man finsnitteren ind i John Deeres specialbyggede laboratorium til maskintest i Amerika. Her kan en hel levetid på 4.500 timers markkørsel simuleres på blot 700 timer svarende til 40 timers test i døgndrift. Maskinen er udstyret med over 150 forskellige målekomponenter, og her finder man ud af mange testresultater, som bliver taget med til fabrikken i Zweibrücken i Tyskland, hvor den nye finsnitter bliver produceret - ligesom de tidligere finsnittere fra John Deere også er blevet produceret på den sydtyske fabrik.