Abonnementsartikel

På Jordbrugets UddannelsesCenter Århus har landbrugseleverne snittet syv hektar majs. Gode vejrforhold har ryddet markerne fjorten dage før tid.

Der var rift om pladserne i førerhusene, da landbrugseleverne på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus var i majsmarkerne omkring skolelandbruget Bredballegård, som var klar til at blive snittet. Syv hektar kunne det blive til.

I en pressemeddelelse skriver skolen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Forventningsglæden blandt jordbrugsmaskinførereleverne, der troligt ventede på deres tur i udkanten af marken, var ikke til at tage fejl af, og som klokken nærmede sig frokost, var det næsten ikke til at holde ud at vente længere: "Der er en, der allerede har været med både to traktorer og snitteren," sukkede en af eleverne, mens han spejdede efter maskinerne, der da snart måtte være retur igen.

I år var majsen klar til at komme i hus fjorten dag tidligere end sædvanlig.

Den tidlige snitning kan ifølge underviser Erik Ravn lade sig gøre, fordi sommeren har budt på den helt rigtige mængde sol og vand. Dagens udbyttet var på omkring 12.000 foderenheder pr. hektar, og den færdige majsensilage vil blive brugt til fodring af Bredballegårds godt 30 malkekøer.