Høsten for i år er i hus - og det er ikke kun kornet, men også halmen, jeg tænker på.

Halmen sikrer jordens frugtbarhed og nogle steder skal noget halm nedmuldes, men at næsten halvdelen af halmen ligger tilbage på markerne er en skam. Biobrændstoffer baseret på restprodukter som halm er den mest oplagte og hurtigste måde, vi kan nedbringe vores klimaaftryk i transporten på. Og biobrændstoffer er en oplagt og miljøvenlig løsning - ikke kun i biler, men også som alternativ til den sorte olie i den tunge transport som skibe og fly.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Arbejdspladser

I takt med at kraftværkerne udfaser brugen af halm til energiformål, vokser potentialet i at producere avancerede biobrændstoffer baseret på halm. I Landbrug & Fødevarer mener vi derfor, at det haster med at få sat arbejdet i gang.

En analyse, som konsulentfirmaet Damvad har udarbejdet for Energistyrelsen, viser, at der både er penge og arbejdspladser i de avancerede biobrændstoffer. Rapporten konkluderer, at danske virksomheder er globalt førende, når det handler om udvikling og forskning i teknologier og løsninger til produktion af avancerede biobrændstoffer. Den fastslår også, at området rummer et særligt dansk erhvervs- og eksportmæssigt potentiale.

Det kan vi tale med om i landbruget. Her kommer delegationer fra hele verden på besøg for at se, hvordan danske landmænd effektivt indsamler og videredistribuere halm til kunderne.

Brug for hjælp

Vi har altså både råstoffer, teknologi og virksomheder til at skabe et grønt væksteventyr, og det burde blot være en formsag at komme i gang. Der er en række seriøse projekter i støbeskeen, blandt andet Maabjerg Energy Concept ved Holstebro, som for nylig har fået tildelt 293 mio. kr. af EU.

Byggeriet af bioanlægget er dog ikke gået i gang endnu. Det er nemlig fortsat lidt dyrere at køre på de avancerede biobrændstoffer, end det er at tanke almindelig benzin på bilen, baseret på sort olie, som er hentet op i undergrunden. Derfor har biobrændstofferne brug for en hjælpende hånd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I EU er dette erkendt gennem et krav om, at der skal være 10 procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Alligevel er forbruget af biobrændstoffer i EU samlet set faldet sidste år.

I EU-regi har man de seneste to år på politisk plan diskuteret frem og tilbage, hvor meget biobrændstof der skal blandes i benzin og diesel.

Sløvt Ministerråd

I Landbrug & Fødevarer mener vi, at politikerne i EU må se at nå frem til en fælles beslutning. Ingen investorer tør nemlig satse på udbygning af anlæg til produktion af avancerede biobrændstoffer, når de risikerer at tabe deres penge.

I Landbrug & Fødevarer arbejder vi for et rent europæisk mål om, at der blandes 2,5 procent avancerede biobrændstoffer i benzin og diesel i 2020. Vi er rigtig glade for, at Parlamentet også har valgt at sige 2,5 procent, men der er alligevel behov for, at alle danske repræsentanter trækker i arbejdstøjet.

I Ministerrådet er man nemlig kun nået til enighed om et nationalt iblandingskrav på 0,5 procent, som endda kan fraviges og udtyndes, hvis det enkelte land kan begrunde det. I Landbrug & Fødevarer mener vi, at iblandingskravet må stige med mindst 3,5 procent frem mod 2030. For klimaets skyld - og for at tiltrække investorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ambitiøse iblandingskrav

Høsten er vel overstået, men der er al mulig grund til at trække i arbejdstøjet og få udnyttet en dansk spidskompetence.

Landbrug & Fødevarer vil stærkt opfordre regeringen, vores kommissærer og ikke mindst vores parlamentarikere til at arbejde for et ambitiøst iblandingskrav på 2,5 procent i 2020 og mindst 3,5 procent i 2030 - uden hokus-pokus med talmaterialet.

Vi vil fortsat følge udviklingen tæt og bidrager gerne med viden, så vi kan høste endnu flere grønne, danske arbejdspladser i de kommende år.