Abonnementsartikel

VikingGenetics og nordtyske NOG indgår samarbejde og danner verdens største Holstein-avlsprogram.

Et samarbejde mellem VikingGenetics og nordtyske NOG betyder, at de fra 1. september danner verdens største Holstein-avlsprogram.

Samarbejdet betyder, at VikingGenetics og NOG tilsammen afprøver 360 Holstein-tyre om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fordelen for Vikings kvægbrugere er endnu større avlsfremgang målt på NTM og dermed højere indtjening til alle nordiske mælkeproducenter med Holstein-køer.

I en pressemeddelelse skriver VikingGenetics:

- Den ekstra avlsfremgang ryger lige ned på bundlinjen, da det nye samarbejde er baseret på eksisterende DNA-information - altså ingen ekstra omkostninger. Den øgede fremgang kommer fra mere effektiv udvælgelse af de bedste tyre, når Viking og NOG fremover udveksler alle genotyper på de 7.400 tyrekalve, der tilsammen genomisk testes hvert år. Alle 7.400 tyrekalve får beregnet avlsværdital på nordisk NTM skala, og Viking har adgang til at vælge de allerbedste til avlsarbejdet. Modsat får alle tyre også beregnet tal på tysk skala, og NOG kan vælge de bedste tyre til tyske forhold.

VikingGenetics' partner i det nye samarbejde NOG er en avlsorganisation bestående af fire nordtyske landmandsejede kvægavlsforeninger Rinderzucht Schleswig-Holstein eG (RSH), Rinderproduktion Berlin Brandenburg GmbH (RBB), RinderAllianz GmbH (RA) and Masterrind GmbH (MAR).

VikingGenetics og NOG fortsætter med selvstændige avlsprogrammer og separat ejerskab af tyrene.