Muligheden for på dette års Agromek at udstille maskiner udendørs har været en medvirkende årsag til, at Samson Agro og LMB Danmark A/S har indgået et samarbejde om at vise Claas Xerion traktor og Samson SG-gyllevogn.

LMB skriver i en pressemeddelelse:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Kombinationen af Xerion og SG har opnået stor anerkendelse blandt kunder i Danmark, og den er en foretrukken løsning på flere maskinstationer. Derfor har der både hos Samson og LMB været et stort ønske om at vise denne kombination frem. Der er for Claas en vis nyhedsværdi i at have Xerion med på Agromek, da der er tale om den nye generation af traktorserien, som blev vist første gang på Agritechnica sidste år. Der er således tale om en Xerion 4000 TRAC med 435 hk, som faktisk er ude at køre demo henover efteråret op til Agromek.

Godt med grej

Om Samson SG siger Ulrik Villadsgaard, sælger på det danske marked hos Samson Agro:

- SG23 er den mest udbredte svanehals gyllevogn i Danmark, så det er selvfølgelig den, vi har valgt at udstille på Agromek sammen med den nye Claas Xerion traktor.

Der vil være monteret en CM sortjordsnedfælder med kraftige tænder på SG23eren, der er Samsons mest solgte almindelige sortjordsnedfælder.

Udendørsstanden vil ikke være fast bemandet, men besøgende kan stille spørgsmål til maskinsættet på indendørsstanden i hal G eller hos Claas i hal F.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Samarbejdet med Samson går fint i tråd med den strategi, vi har lagt for vores deltagelse på Agromek. Vi ønsker, at de besøgende kan se så meget Claas grej som muligt, og vi vil udstille nogle kombinationer, der viser alsidigheden hos Claas. Xerion og SG er et strålende bevis på denne alsidighed, og vi er sikre på, at der - til trods for placeringen udendørs - vil være stor interesse for dette maskinsæt, siger Morten N. Jørgensen, marketingansvarlig hos LMB.