Anita Halby, der driver en større landbrugsejendom i Sydsjælland, har søgt om foretræde i Folketingets Miljøudvalg på grund af konsekvenserne ved "Vandplan 1" på hendes ejendom.

- Naturstyrelsen fastholder sin beslutning på trods af de store økonomiske og driftsmæssige konsekvenser og meget lille eller ingen miljømæssige effekt, den vil have, skriver Anita Halby som oplæg til foretrædet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er indgreb i min ejendom, der er meget voldsomme og med meget lille miljømæssig effekt trods høje omkostninger. Naturstyrelsen vil åbne en rørlagt vandstrækning på cirka ½ kilometer, som ender i et skovgrøftsystem, som har været tørt i 25 år, forklarer Anita Halby til Maskinbladet.

Ringe nytteværdi

Der er efter vandplansforslaget foreslået åbning af den rørlagte del af en tidligere bæk, men det er ifølge Anita Halby et "meget stort projekt, der rent biologisk har en meget ringe nytteværdi" i forhold til omkostningerne. "Især, da der her er tale om et meget lille vandløb":

- Ændringer i arealanvendelsen på den pågældende mark vil give betydelige driftsmæssige tab, da der i stor grad vil ske en defigurering af arealet, da det vil blive skåret over i to halvdele, påpeger Anita Halby i sit høringssvar.

Hun peger på, at den nævnte rørlagte bæk er en del af et grøftesystem, der har været tørlagt hele året i de sidste mange år.

Hun understreger over for Maskinbladet, at Naturstyrelsen vil retablere et vandløb, som hverken har fisk, eller andre natureffekter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holder af naturen

- Jeg holder selv meget af naturen, men har på den anden side også den holdning, at bruger vi mange penge på at genskabe noget natur, skal investeringen stå i rimeligt mål med effekten. Det skal give mening, og det giver Naturstyrelsens krav ikke. En opgravning af grøften vil skabe to jordstykker, hvoraf det ene er meget lille, der ikke kan dyrkes effektivt. Den større del af marken, der er knap 35 hektar, kan jeg ikke komme til, med mindre der etableres flere overkørsler. Derfor vil jeg søge om erstatning for ekspropriation, vedligeholdelse af vandløb og etablering af randzoner. Det er reelt intet andet end et afvandingsystem, hvilket det også indtil nu har været klassificeret som. Men nu er det ifølge Naturstyrelsen pludselig et meget vigtigt naturligt vandløb, fortsætter Anita Halby.

Indgår i sædskifte

Driftsmæssigt vil åbning af bækken også have en negativ konsekvens for ejendommens store sukkerroekontrakt på 836 tons pol. sukker. I den omtalte mark dyrkes der hvert 3.-4. år sukkerroer.

Disse indgår i et sædskifte, hvor den pågældende mark er en væsentlig del og derfor ikke kan undværes til roedyrkning.

Hvis bækken åbnes, bliver hele marken uegnet til roe-dyrkning, da de nordlige 213 af marken afskæres:

- Ved roedyrkning bliver roerne taget op l. oktober - 31. december af en roeoptager, der med læs vejer cirka 50 tons, og som, når den er fuld, skal køre op til en vej og tippe af i en lastbil, eller lægge roerne på jorden. Da der kun er mulighed for at få roerne ud af marken via den nævnte vej, kan det kun lade sige gøre over en åbnet bæk, hvis der laves overkørsler, der kan bære 50 tons, over åen for hver cirka tyve meter. Det er den eneste måde, at forbinde den nordlige og sydlige del af marken forklarer Anita Halby, der "ikke engang vil begynde at regne på, hvad det vil koste i tabt indtjening".