Nykredit er tilfreds med sit regnskab for 1. halvdel af 2014. Det siger koncernchef Michael Rasmussen i en kommentar til regnskabet.

- Vi har netop aflagt et tilfredsstillende regnskab, der svarer til vores forventninger. De parametre, vi selv kan styre, går i den rigtige retning i forhold til den kurs, vi har sat: Basisindtægterne af forretningsdrift stiger 8 procent, og vi har markant fald i omkostningerne. Vi fastholder de opjusterede forventninger til årets resultat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nykredit Realkredit-koncernens resultat før skat udgjorde 1.719 millioner kroner mod 1.309 millioner kroner, eksklusive reklassifikation af avance ved salg af strategiske aktier på 697 millioner kroner i 1. halvår 2013.

Basisindtægter af forretningsdrift steg med 8 procent til 5.569 millioner kroner i forhold til 1. halvår 2013.

Driftsomkostninger faldt med 12 procent til 2.542 millioner kroner i forhold til 1. halvår 2013.