Abonnementsartikel

HedeDanmark Skovfrø vil sikre langtidsholdbare produkter, og derfor gælder det om at udvælge de bedste frø til fremtiden.

Plant et frø for fremtiden. Det er efterhånden et slidt ordsprog, der anvendes i flæng om arbejde, der først vil bære frugt på et senere tidspunkt. Men når der rent faktisk er tale om frø fra træer, kan man næsten ikke komme uden om det. Og i og med det nærmest ligger underforstået i billedsproget, at der skal være tale om en langtidsholdbar løsning, der på et tidspunkt skal give en eller anden form for gevinst, kan ordsproget ikke være mere velvalgt.

Et træfrø er nemlig ikke bare et træfrø. Frøet bærer en arv fra sin oprindelse, der vil præge alt lige fra træets udseende til tolerancen over for klimatiske forhold. Derfor er frøets kvalitet den helt afgørende faktor, når HedeDanmarks afdeling for skovfrø sender kommende skove og juletræskulturer på markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I spidsen for afdelingen sidder Morten Krogh, og han har været under HedeDanmarks faner siden 1998. Oprindeligt er han uddannet gartneritekniker i Beder, og han har efterfølgende arbejdet en periode på planteskole. Nu er det i stedet stadiet før planteskolen, der optager ham.

Område i vækst

Danmark har i rigtigt mange år været et forgangsland, når det kommer til produktion af skovfrø, og området er i vækst.

- Det hele begyndte tilbage i 1960'erne, da den danske stat og Hedeselskabet - som det hed dengang - blev enige om at fokusere på skovfrøforædling. Og det var faktisk ret unikt at arbejde med det på det tidspunkt. Derfor var det nogle visionære folk, der satte det her i gang, forklarer Morten Krogh.

- En af de første plantager var C.E. Flensborg plantage, og den høster vi fortsat fra. Det vidner om, at det var et solidt stykke arbejde, de lavede dengang, siger han og nævner, at afdelingen nu administrerer cirka 200 hektar med frøproduktion.

Årsagen til den øgede aktivitet skal ifølge Morten Krogh findes i øget global interesse for kvalitetsfrø samt HedeDanmarks øgede synlighed på markedet for træ og buskfrø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arver jorden

Den gamle plantage, C.E. Flensborg, er hjørnestenen i produktionen. Derudover har HedeDanmark nogle lejede arealer omkring frøafdelingens hovedkontor ved Tvilum, hvor de blandt andet arbejder med buskfrø til vildthegn og haveanlæg. Så har de også en forholdsvis ny ejendom nord for Viborg, Tophøj, på godt 30 hektar, og frøene derfra vil nok først komme i handlen om 5-10 år. Ved Bjerringbro ligger Laugesen plantage, og ude mod vest, i nærheden af Ringkøbing Fjord, ligger Mourier Petersen?s plantage.

- Som man nok kan høre, er flere af plantagerne opkaldt efter folk. Grunden hertil er, at jordejere - for eksempel landmænd - testamenterer sin ejendom til Hedeselskabet.

Sælger genetik

Når nu HedeDanmark gør så stort et nummer ud af frøforædling, skyldes det, at kvalitet ikke er letkøbt, og et frø er ikke bare et frø.

- Jo hårdere et klima, frøet er udviklet i, des mere vil det smitte af, og frøet bliver derfor mere hårdført, slår Morten Krogh fast. Det betyder, at man for eksempel ikke bare kan hente frø fra hvilket som helst klima og så forvente, det bliver en succes.

HedeDanmark har kunder i en lang række lande som Tyskland, Holland, England, Belgien, Frankrig, USA, Rusland, Canada, Polen og Ungarn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Netop Ungarn er lidt interessant, for det er et land, der producerer mange og billige frø, men der er alligevel et marked for os. Det fortæller noget om, at folk er villige til at betale for kvalitet.

Fra georgien

Det er fortsat primært skovfrø, der produceres. Men frø til juletræer og pyntegrønt er blevet støre over de sidste 10-15 år.

- Det er primært nordmannsgraner, vi arbejder med, og her henter vi primært frøene i Georgien, hvor vi har været til stede siden 1999, lyder det fra Morten Krogh. En del af forklaringen på, at det netop er Georgien, frøene hentes fra, ligger blandt andet i, at klimaet er et godt match i forhold til Danmark.

Der foregår en meget grundig kontrol med de høstede kogler.

- Vi har vores egne teams ude i vores skovpart. De sikrer, at der sættes etiketter på sækkene, når de er fulde, og at sækkene plomberes, efter de er blevet vejet. Den plombe bliver først taget af her i Tvilum, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer i øvrigt, at man også er begyndt at anlægge frøplantager af nordmannsgran her i Danmark, hvilket med tiden kan give nogle logistiske fordele.

Planter for fremtiden

Når HedeDanmark går så højt op i kvalitetssikringen, skyldes det naturligvis de salgsmæssige perspektiver. Men det stikker også dybere end som så.

- Vores bevidsthed om kvaliteten skyldes dels det navn vi bærer, men ikke mindst at det er nødvendigt at se ud over vores egen levetid. Jeg er udmærket godt klar over, at nogle af de plantager, jeg er med til at starte, der er det ikke mig, som kommer til at høste dem. På samme måde høster jeg også fra plantager, som er anlagt før min tid, fortæller Morten Krogh.