Abonnementsartikel

En bevidst handlingsplan har fjernet de problemer, der var forbundet med belgisk blåhvidt. Fra at være ildeset er dansk blåkvæg i dag stærkt efterspurgt til krydningskalve.

Lars Thede ved Thisted er ikke alene formand for raceforeningen Blåkvæg Danmark. Han er også en glad mand. Ved det seneste krydsningsindeks, som Videncentret for Landbrug foretog i maj, scorede dansk blåkvæg højst på alle seks parametre, og de blå tyre besætter de første 16 pladser på hitlisten for kødkvægstyre brugt på malkekvæg.

Samtidig svarer 77 procent af 200 udspurgte kvægbrugere i en undersøgelse foretaget af VFL Kvæg, at de foretrækker blåkvæg til krydsningskalve. Valget begrunder hovedparten netop med, at de anser lette kælvninger som meget vigtige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det viser, at det var den rigtige handlingsplan, vi lagde for en halv snes år siden, siger Lars Thede med tilfredshed i stemmen.

Stadig økologisk nej

Set i lyset af de mange fordele ved brug af blåkvæg undrer det Lars Thede, at Økologisk Landsforening ikke vil acceptere brug af blå sæd på grund af risikoen for svære kælvninger.

- Det er jo historie, siger han og fortsætter:

- Vi får meget ofte henvendelser fra økologer, der gerne vil bruge racen. Men det må de finde ud af internt.

I stedet mener Lars Thede, at Landsforeningen kunne bruge kræfterne på at hjælpe de medlemmer på vej, der gerne vil lave krydsningskalve - også på blåkvæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For, understreger han, kaster man sig bare ud i det, er der risiko for, at man træder forkert. For eksempel skal man kun inseminere køer med sæd fra blåkvæg, aldrig kvier.

Læs mere i Bovi

Læs mere om brugen af blåkvæg i det nyeste nummer af Bovi, der udkommer fredag den 15. august.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovi.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovi.dk eller 7620 7970.