Tingheden A/S har fået import af filtre fra amerikanske Baldwin til landbruget.

Indehaver Kjeld Nielsen fortæller, at Baldwin selv kontaktede Tingheden A/S i Hemmet syd for Tarm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er kommet i stand ved, at de kontaktede os og spurgte, om vi var interesserede. De kunne godt se det fornuftige i et samarbejde, og det kunne vi også, siger Kjeld Nielsen.

Baldwin er en af de førende producenter i verden af filtre til mange forskellige brancher.

- Det er en af de seriøse spillere inden for filtre, og vi er sikre på, at salget nok skal komme til at gå godt, for det er et marked, som hele tiden bliver større, siger Kjeld Nielsen.

- Vi skal dække landbruget her i Danmark og blandt andet sælge til de danske maskinhandlere, siger Kjeld Nielsen, der fortæller, at en anden dansk importør står for salg til andre brancher.

Tingheden A/S er specialist i salg af reservedele til primært mejetærskere.