Abonnementsartikel

DF'er vil have Landbrug & Fødevarer til at betale nogle af de millioner, det koster Danmark at have modtaget gave fra Kina.

I forbindelse med at repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer herunder administrerende direktør Søren Gade i april deltog i en erhverbsdelegation til Kina fik dronning Magrethe overrakt to pandaer i gave af kineserne.

Den gave har nu vist sig at være lidt af en kattepine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For de to pandaer skal have et sted at bo. Det kommer ifølge Ekstra Bladet til at koste Københavns Zoo 11 millioner kroner, men hvem skal betale dem.

Dansk Folkepartis Søren Espersen siger, at det må det offentlige stå for, men anderledes lyder det fra partikollegaen Hans Kristian Skibby.

Han vil have Landbrug & Fødevarer til at skæbbe i kassen.

- Jeg har sagt, at dem, der modtager en gave, skal også betale for gaven. Og det står jeg sådan set ved. Men det er jo sådan, at det ikke kun er kongehuset, der har modtaget den. Det er jo også alle mulige andre. Der har jo været en hel erhvervsdelegation dernede, siger han til politiken.dk og peger på blandt andet Landbrug & Fødevarer.

Hvordan udgiften skal fordeles vil han dog ikke udtale sig om:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har jeg ingen kommentarer til. Og jeg er ikke pandaordfører for Dansk Folkeparti, siger Hans Kristian Skibby.